Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
713
anvendte møie. Om sommeren brugte de næsten bestandig den
elendige barkeføde. Mangen husfader med stor familie havde end
ikke en plet jord at dyrke, men gik i arbeide hos andre, havde
en ko og nogle gjeter, som han om sommeren samlede græs og
løv til i skogenes myrer og udmarker. Gjødningen, som deraf
faldt, tog den mand, paa hvis mark han sad.
Saalænge kvænerne havde tilladelse til at rydde og brænde
braater i skogene, avlede de megen mg, og havde god græsning,
til sine kreaturer, hvorfor de var i god forfatning. Men siden al
saadan rydning blev dem forbudt paa grund af det forrige
misbrug, tiltog deres armod. Kornavlingen slog desuden ofte feil
hos dem. I sæder og levemaade havde de i mange henseender
meget afstikkende. Deres klædedragt var som de norskes. De
talte alle dog med en egen akcent norsk, skjønt det finske sprog
brugtes mellem dem selv indbyrdes. De havde bibler, som var
trykte i Åbo. De udgjorde omkring 1820 efter Kraft en
niendedel af Grue præstegjelds beboere.
Mange kvænfamilier bosatte sig i det sydlige Tryssil, saaledes
er vistnok gaardene Lutnes, Runfloen (maaske Grønoset),
Skjær-berget, Gaiaasen, Rysjøberget, Varaholla og Tørberget oprindelig
bygget af kvæner. En familie, Tosk, kom til Osen og bosatte
sig her.
Efter de slægtled, som kan følges i denne familie, lader det
til, at de bosatte sig her ved Osen antagelig i aarene omkring
1650. Den første bebygning ved Søndre Osen skulde altsaa efter
dette ikke skrive sig fra længere tid tilbage end ca. 250 aar.
I Tryssil var der efter A. C. Smith i 1784 4 gaarde ved
Osen, som beboedes af kvæner, og 9 i den søndre del af det
egentlige Tryssil.
Opsidderne paa disse gaarde regner han til 24 og husmændene
til 12, men tilsammen anslaar han dem til halvtredje hundrede;
«thi alene i Torberget, paa hvilken Gaard dog kuns ere fire
Bønder, findes Huusmænd og Inderster, Gamle og Unge, med
Opsidderne indberegnet 70 Finner».
Den egn, som kvænerne beboede, kaldes ogsaa i Tryssil som
i Solør Finskogen. Kvænerne i Tryssil var i 1820 for det meste
gaardbrugere, de i Solør næsten kun husmænd. Kvænernes pladse
i Solør kaldes fintorper, men ikke saa i Tryssil. Den største del
af de solørske kvæner boede i røgstuer, de tryssilske derimod i huse
ligesom de norskes.
En mærkelig agitation blandt kvænerne i Sverige og Norge
drev omkring 1820 som student Karl Axel Gottliind, født paa
Strømfors i Østre Nyland i Finland den 24de februar 1796 og død
i Helsingfors 2den april 1875. — Han er tildels kaldet
skogfinnernes apostel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
