Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HEI)EMARKK\’S AMT
kaldes det «St. Olufs kloster ;, og dette navn synes at have ringe
hjemmel.
Foruden domkirken var der endnu en kirke eller et kapel i
Hamar. I biskop Thorfinns testamente af 1284 nævnes Capella
sanctæ erucis apud Hospitale Hamar ense . Korskapellet nævnes
endnu af biskop Jens Nilssøn blandt de ode kirker i Vang
præstegjeld aar 1598, og af kapitlets jordebog fra 1596 sees, at
Korskirken har ligget østenfor domkirken ved Grønnegade, men
vestenfor Hakebæk, der, hvor endnu ruiner findes paa Kors
jordet østenfor domkirken — det samme sted, som præsten
Sverdrup omtaler i 1707 omtrent 800 Skridt i Nordost fra
Domkirken . Det har været bygget af teglsten.
Biskop Thorfinns og biskop Jens Nilssøns Korskapeb og
jordebogens Korskirke synes at være det samme kapel eller
den samme kirke.
I nærheden af kapellet laa det maaske af biskop Thorfinn
grundlagde hospital (hospitale hamarense). Her har været et
hospital lige til det 16de aarhundrede, thi Absalon Pederssøn
beretter, at svenskerne i 1567 under sit tilbagetog fra Hamar
satte ild paa spitalen og brændte der mange vanfore mennesker
inde. Hospitalet er vistnok identisk med Korsgaarden og laa,
ligesom Korskirken, neder fra Grønnegade .
«Gjavaldsgaard . som senere kaldes Raadstuen , er den
eneste gaard, der nævnes i Hamar udenfor de kirkelige bygninger
og korsbrodrenes gaarde, medens ingen bygaarde omtales; der
kjendes heller ikke bygader i Hamar. Kapitlets jordebog fra 1596
nævner Grønnegade, der synes at have strakt sig indover fra
bispegaarden mod øst; det betegner en bygdevei, thi en bygade
hed .9træti, ikke gata, og betegnelsen Grønne-gade antyder en vei
mellem grønne marker eller skog, ikke en af bygaarde omgiven gade
Under domkapitlet har skolen sorteret, og skolemesteren
nævnes 1333. Skolen maa være ophørt enten før 1537 eller ialfald
samtidig med bispestolen. Skolen blev fornyet i 1572.
Skolebygningen laa mellem klosteret og domkirken, saaledes
at en del af selve bygningen laa indenfor kirkegaardsmuren,
medens det ovrige og gaardspladsen laa udenfor.
Kannikerne havde fælles bordhold i kommunet eller
korsbrodre-gaarden, der nævnes 1345. De residerende kanniker havde sine
egne gaarde, ialfald nævnes i 1337 to kannikegaarde i Hamar.
Hamar domkirke. Ruinerne af Hamar domkirke paa
Stor-hammer ligger i vakre omgivelser; gjennem murenes aabninger
ser man udover Mjøsen mod Helgeøen, Nes og sundet derimellem
med loten i baggrunden, og fra Mjosen tager ruinernes rundbuer
og piller sig godt ud i landskabet.
Domkirken benævnes mest kristkirke og trinitatiskirke. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
