Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, INDDELING OG GRÆNDSER.
35
Musa. Derefter skulde den gamle form være Müsudalr; paa grund
af ældre skriftformer bliver det dog rimeligere, at dalens navn
har lydt Müsardalr. Musa findes bevaret som elvenavn ogsaa
paa to andre steder i Gudbrandsdalen, i Dovre og i Vestre
Gausdal. Til Musdalen regnes vistnok gaardene Vasserud til Musdalslien.
I Vestre Gausdal herred nævnes Jpörudalr i middelalderen som
navn paa Bødal sogn, forsaavidt det ligger i hoveddalen, og den
lille i samme dalføre liggende del af Gausdal sogn. Den nævnes
i 1333. Jçörudalr er sammensat med elvens navn Jaöra, dannet
af det i stedsnavne meget brugte ord jaöarr, rand, strimmel.
Elvenavnet bruges endnu i formen Jøra.
Som særnavn paa den øverste del af denne bygd findes i
1463 brugt Aulastadadalr (kaldt efter Aulstad), hvortil i et brev
henføres gaardene Rud og Haarstad.
Den sidedal, der fra hovedkirken gaar mod syd over mod
Saksumdalen i Faaberg, kaldes i 1344 i Oggudale, i 1348 i Auggu
dalenom. Den har sit navn af elven, der nu kaldes Augga og
hvorefter dalen endnu kaldes Auggedalen. Professor Bugge
formoder, at elvenavnets gamle form er Qfga, af adjektivet çfugr
(endnu brugt i Telemarken i formen ovug), bagvendt, noget som
gaar baglængs. Navnet passer paa elven forsaavidt, som den i
sit nedre løb gaar i tætte, meget sterke krumninger. Til
Auggedalen hører gaardene nr. 4 til 29 fra Paalsrud til Granlien.
Denne dal er sent bleven beboet; der er faa nogenlunde gamle
gaarde.
I Faaberg herred kaldes endnu strækningen paa østre side
af Mjøsen og Laagen med det gamle navn Aalen. Navnet
forekommer i mange kilder fra 1330, skrevet i Ål. All brugtes i
det gamle sprog om en dyb rende i vand og om en i farve
afstikkende stribe langs ryggen af dyr, især heste; den oprindelige
betydning er vel stribe. Som bygdenavn har man åll foruden
her i Duråll i Eidsvold, i Åll i Løiten, i Aal i Gran, Fryåll i
Søndre Land, Ulleraal i Norderhov, Aalen øverst i Guldalen,
Vesteraalen i Nordland, mulig ogsaa i Aaseral øverst i
Mandals-dalen. — Den nordligste af de gaarde, som i middelalderen
henføres til denne bygd, er Nord-Hove, den sydligste Hinkleiv.
Den sydligste del af bygden paa vestsiden af Mjøsen og
Laagen heder endnu Vingrum. Navnet findes ofte i middelalderen
fra 1311, skrevet Vingareimr, Vingreimr, Vingremr. Navnet
Vingar-eimr maa være sammensat med elvenavnet Ving. Nutildags siges
Vingrum at regnes fra grændsen mod Biri i syd til Øire i nord.
I middelalderen maa navnet have strakt sig længere mod nord,
da Trosset siges at ligge i Vingrum. Maaske det mod syd ikke
regnedes længere end til Rindas udløb.
Stranden kaldes nu strækningen paa Gausdalsvasdragets syd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
