Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOTUNFJELDENE.
83
fore, hvad der var hændt i løbet af dagen, og talte om veir og
vind. Men jeg var utaalmodig, og ban blev snart langt bagefter;
thi ham var det ligegyldigt, om han kom noget tidligere eller
senere frem til folk. Det gjør godt, naar en følelse af
hjælpeløshed paatrænger sig en, at vide, at der er en, som kommer
bagefter. Skarer af ryper fløi op, ofte lige ved siden af os; der
var iblandt flokke paa 20—30 stykker. Ogsaa et rensdyr løb
sky forbi i stor afstand.
Ved foden af Smørstabben, et høit fjeld over Bøverdalen,
kommer Bøvra frem af en vid hule. Før man kommer til Bøver
tunsæteren, hvor dalen bøier mod øst, falder fjeldbækken
Don-døla i. Begge to forsvinder sammen et kort stykke under de
nedstyrtede fjeldmasser.
Langs Bøvra er der meget myret, især længst nede; elve
leiet er fladt, strømmen, som kun møisommelig sniger afsted,
gaar ved den mindste flom over bredderne og bliver saa staaende,
til flommen er over. Men denne flom kan være baade hyppig
og langvarig, thi overalt silrer der vand nedover fjeldene.
Efter den besværlige nedstigning var det godt at støde paa
Bøvertunsæteren paa østsiden af fjeldet. Sæteren var aaben. Den,
som fra denne side vil drage over Sognefjeldet, bliver i
almindelighed natten over her; i den varme aske fandtes endnu spor
af bortdragne gjæster.
Vargas Bedemars beretning viser, at der i 1806 var
adskillig færdsel fra Lyster over Sognefjeld, og at fjeldet tildels
var opstaket. Der er en urgammel færdselsvei mellem Lyster og
Lom over Sognefjeld.
Christen Smith, som i 1814 blev professor i botanik og
statsøkonomi ved universitetet i Kristiania, kom ind i selve
Jotunfjeldene. Han deltog i en engelsk ekspedition til Kongo, hvor
han døde af feber i 1816 kun 31 aar gammel. I Norge reiste
han i 1812 og 1813.
I en afhandling «Nogle iagttagelser især over isfjeldene
(gletscher) paa en fjeldreise i Norge i 1812» omtaler han bræerne
i Jostedalen og tilføier: maaske falder der endog en gren paa
østsiden af Langfjeldene, og denne kan muligens være aarsagen
til det mudrede vand, Ottaelven i Gudbrandsdalen medfører.
Om hans reise i 1813 har overlærer M. B. Flor i 1816
berettet i en afhandling, «En kort Skizze af Prof. Chr. Smith’s
sidste Reise i Norge i Sommeren 1813» (Topografisk-statistiske
Samlinger 1817). Nogle bemærkninger om fjeldstrækningen
mellem Valdres og Gudbrandsdalen findes i et indbydelsesskrift til
Kristiania latinskole 1813: «Bidrag til Kundskab om
Naturvidenskabernes Fremskridt i Norge», af M. R. Flor, hvor Smiths
reise omtales efter et brev fra Smith.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
