Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•84
KRISTIANS AMT.
Smith beretter, at han paa Kalvehøiden fandt den rette
draba androfada, og at han paa Beshøiden fandt for første gang
draba alpina, saa han har været i egnen om Bygdin og Bessvatn
Han omtaler, at den egn, hvor han foretog ekskursionerne,
«er en overmaade høi, med sne og gletscher (isbræer) bedækket
fjeldarm, som skyder ud fra Langfjeldenes ryg. Den begrændses
paa den søndre side af Sæterdalen og Sjødalen, paa den østre
og nordre af Otavand og Lomb og paa den vestre af
Bæverdalen».
Videre ytrer han: «mere end 14 dage tilbragte jeg paa denne
ikke mindre møisommelige end interessante vandring og endte
den udmattet af sult og strabadser nede i Vaage.»
Sommeren 1819 botaniserede student, senere professor Chr.
Boeck inde i den sydlige del af Jotunfjeldene. Herom heder det
i en artikel «De høieste Fjelde i Norge» (Hermoder, III
halv-aargang, 1822, pag. 235): «Først i sommeren 1819 vakte disse
fjelde en reisende landsmands opmærksomhed, da han paa en
ekskursion fra Valdresdaleu ind over Sletfjeldene mod nord, kom
hen under flere rækker af dem, der med spidse, efter udseende
at dømme ubestigelige tinder, fra en fod, som allerede var belagt
med evig sne, endnu taarnede sig til skrækkelige høider. I
sommeren 1820 drog han i selskab med en anden landsmand atter
derhen, og saaledes blev da disse egne første gang ordentlig
bereiste paa mineralogie og botanik.»
Denne Boecks reise i 1819 har rimeligvis givet anledning
til Boecks og Keilhaus reise det følgende aar.
Ved denne reise i 1820 flk man et saa nøie kjendskab til
Jotunfjeldene, at reisen er betegnet som en opdagelsesreise.
Efter hvad der er oplyst om det kjendskab, man før 1820
havde til de høie fjelde i disse egne, mener P. A. Øyen, at en
nøgtern og upartisk dom er nødt til at frakjende Keilhaus og
Boecks reise egenskaben af en opdagelsesreise fremfor mange andres.
Han anfører, at professorerne Lundh, Hansteen, Kjerulf,
Emanuel Mohn og en saa vel underrettet forfatter som J. B.
Halvorsen i hans Forfatterleksikon har omtalt Keilhaus og Boecks
reise som den reise, hvorved Jotunfjeldene opdagedes, videre at
det vækker forundring, naar Keilhau siger, at denne fjeldegn
indtil aaret 1820 var ubereist, og naar han senere tilspidser dette
saaledes: de var ubekjendte til aaret 1820 og havde endnu intet
fælles navn (Oken: Isis 1824).
Det er visseligen rigtigt, som Øyen har omtalt, at en række
af reisende har dels været nær ved, dels været inde imellem de
fjelde, som nu kaldes Jotunfjeldene, men ikke desto mindre har
baade samtiden og den efterfølgende tid tillagt hin Keilhaus reise
navnet af opdagelsesreise, det tør vel siges med rette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
