Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOTUNFJELDENE.
87
optoges i literaturen som en genre for sig. Det er bekjendt, hvor
sterkt denne genre er repræsenteret i fællesliteraturens norske del,
og hvorledes nordmændene i Danmark gav sin norske særfølelse
luft i poetiske skildringer af hjemlige naturscener. Naar vi
nuomstunder ikke kan føie os tiltalte af disse skildringers
pedantiske omstændelighed og lærde mytologiske forsiringer, saa maa
vi ikke glemme den betydning, de kan have havt for folkets
nationale gjenfødelse. De var et slags aandelige landnaam. Ved
den vaagnende natursands kan det siges, at nationen har taget sit
land i besiddelse paa en ny og varigere maade. Men det er gaaet
stykke for stykke. Først blev det lavere land indvundet med den
mere smilende natur, agervidderne, skogene, de græsrige enge,
hvor ikke blot natursandsen, men ogsaa sandsen for det nyttige
kunde finde noget at hvile ved;.— hos det forrige aarhundredes
naturbeskrivende digtere gjør denne sidste sig meget sterkt
gjældende; — sidst kom det øde høifjeld. Rousseau og Byron
har opdaget Alpernes naturskjønhed; før stod de kun som en
skillevæg, et stygt stengjærde, som man skyndte sig at komme
over saa fort som muligt. Jotunheimen er først i vort
aarhundrede blevet opdaget af den videnskabelige interesse og har først
i den aller nyeste tid faaet sine poeter.»
Keilhaus beretning i «Budstikken» hidsættes.
Nogle efterretninger om et hidtil ubekjendt stykke af det
søndenfjeldske Norge.
«Det nordvestlige Akershus og en del af det tilstødende
Ber-genhus stift gjemmer en paa vore karter og i vort lands
beskrivelser hidtil ukjendt strækning af omtrent 150 geogr. □ mils
areal. Dette betydelige stykke begrændses af de beboede dale i
Gudbrandsdalen, Sogn og Valdres, og forsaavidt det har nogen
eier, regnes det til præstegjeldene Lom, Vaage, Lærdal, Lyster og
Jostedal. Det er en fjeldegn, som upaatvilelig er den vildeste og
maaske den høieste i Norge; og da det hele store stykke ikke
har én fast menneskebolig, saa turde kundskaben om samme være
mindre vigtig for økonomen end for fysikeren. Det hele er et
høiland, saadant som Nordens almindelige fjeldegne; men den
midterste del er opfyldt med sande alper i den betydning, som
geoguosterne tager dette ord, d. e. fjelde af samme fysiognomi
som Schweizer-alperne. I geografien anføres Langfjeldene at
gjen-nemsætte denne egn fra nord til syd; men man finder her ingen
saadan kjede. Tvertimod løber rækkerne med smaa afvigelser
altid mellem øst og vest. Paa stiftsgrændsen trænger de sig vel
nærmere sammen og danner høie punkter imellem sig, som
skiller Vesterhavets og Kristianiafjordens vasdrag; men disse knyt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
