Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•112
KRISTIANS AMT.
Foruden «Nogle efterretninger om et hidtil ubekjendt stykke
af det søndenfjeldske Norge» (Budstikken II, 1820—1821) skrev
Keilhau: «Einige topographisch-geognostische Nachrichten über
einen bisher unbekannten Theil des søndenfieldischen Norwegens»
(Isis von Oken 1823, II).
Keilhau omtaler denne fjeldstrækning ogsaa i Magazin for
Naturvidenskaberne (første aargang 1823): «Mellem
Gudbrandsdalen, Valdres og Sogn bærer den en samling af alper, hvilke i
almindelighed reiser sig endnu 3 000 fod over deres grundstykke,
og hvoraf enkelte toppe sandsynligvis er de høieste i
Skandinavien. Enorme, perenne snemasser og utallige isbræer gjør deres
egn til den frygteligste. Derfor har de indtil aar 1820 været
ubereiste, og savner endnu et fælles navn. Hovedsamlingen
begynder ved det inderste af Sognefjorden, Lyster og Lærdal, og
strækker sig flere mile mod øst mellem Vang i Valdres og Lom
i Gudbrandsdalen. De vestlige grupper kalder bønderne
Horung-tinderne, blandt de østlige Dævne de Galdebergknauserne,
Torfins-tinderne, Mugnafjeld, Synshorn og Bitihorn.»
7 aar efter at Jotunfjeldene var blevet almindelig bekjendt
ved Keilhaus og Boecks reise, begyndte opmaalingen.
Den første triangulering i Jotunheimen udførtes i L827 af
daværende ingeniørløitnant, senere generalmajor Th. Broch. Han
besteg blandt andet Lomseggen, Nautgarstind og Veslefjeldtind.
Broch sigtede til Kalvaahøgda, Svartdalspiggen (uden varde) samt
Skaget. Hans beregninger støttede sig til en grundlinje paa isen
paa Mjøsen og til astronomiske stedsbestemmelser.
Broch anvendte i 1827 kviksølvbarometer til
høidebestemmelse.
Den første detalj maaling i rektanglerne Galdhøpiggen og
Bygdin blev udført i 1831 i 1 : 100 000 af kaptein N. A. Hamm,
som maalte 3 af de østlige kvadratmil.
I 1836 triangulerede atter Broch i Jotunheimens yderkanter,
den sydøstlige del. Han besteg Skaget samt Bitihorn.
Skaga-stølstind uden varde blev tilsigtet fra 3 stationer.
I 1834 og 1835 maalte Broch en grundlinje paa isen paa
Kristianiafjorden, som senere dannede grundlaget for
landstrian-guleringen. I forbindelse med ny triangulering blev store dele
af den ældre triangulering omregnet af artilleriløitnant, senere
generalløitnant N. St Wergeland.
Fra de Brochske triangler foretog Wergeland i 1841, 1842 og
1843 selve Jotunheimens detaljtrianguleriug, idet han samtidig
med trianguleringen og i 1843 detaljerede i 1 : 100000. Han
maalte saaledes samtlige resterende kvadratmil i rektanglerne
Galdhøpiggen og Bygdin samt flere mil i rektanglerne Aardal og
Lyster. Høiderne bestemtes ved kviksølvbarometer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
