Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOTUNFJELDENE.
97
Wergeland besteg Svartdalspiggen, Nautgarstind,
Lomseg-gen, Synstaalskirken, Tveraadalskirken og Veslefjeldtinden.
Indsigtede blev Galdhøpiggen, Heilstuguhø, Memurutind, Glittertind,
Tjernhulstinden, Koldedalstind samt Skagastølstind.
Kart over Jotunheimen — amtskart over Kristians amt i
1 : 200 000 — blev udgivet af Norges geografiske opmaaling i
1849 (sydlige del) og 1851 (nordlige del).
Wergeland bestemte i 1841 Glittertindens høide til 7 860 fod,
2 466 m., og mente at Store Galdhøpiggen eller Ymesfjeld mellem
Leira og Visa i Lom formodentlig var ikke alene
Jotunfjel-denes, men hele Nordeuropas høieste fjeld, 500 fod høiere end
Glittertinden, omtrent 8 300 fod, 2 694 m. Wergeland besteg
ikke toppen.
De rigtige høider er efter senere aars maalinger 2 468 for
Galdhøpiggen og 2 481 for Glittertinden, naar sneskavlen paa
tinden her er høi; thi øverste del af Glittertind er en snekam.
Professer Keilhau kom i 1844 atter til Jotunfjeldene og
forsøgte at bestige Galdhøpiggen; han naaede til nogle hundrede fod
nedenfor toppen, men maatte paa grund af uveir vende om.
Keilhau ledsagedes af de bergstuderende, senere direktører
for Kongsberg sølvverk, Hansteen og Andresen.
[ det mineralogiske instituts arkiv findes efter P. A. Øyen
to manuskripter: «Beretning om en reise i Lomsfjeldene o. s. v.
i sommerferierne i 1844» af B. M. Keilhau og «Iagttagelser paa
en reise i højfjeldene syd for Otta vand foretagen i sommeren
1844» af Hansteen og Andresen.
Der blev gjort to forsøg paa at bestige Galdhøpiggen 8de
og 9de august.
Keilhau omtaler, at Nysæteren maaltes øverst i Visdalen,
og han fik høiden 3 560 f. o. h; Broch fandt 3 405 fod. Efter
middeltallet 3 480 fod, 1098 m., ansætter han birkegrændsen til
omtrent 3 500 f. o. h., da sæteren kun ligger lidt under denne
vegetationslinje. Fra dette sted i Visdalen var det, de forsøgte
at bestige Ymesfjeldet. — — — «Kanske ikke fuldt 400 fod
lavere end spidsen af Ymesfjeldet (Store Galdhøpiggen) nødte
veirets beskaffenhed os til at beslutte tilbagetog; vi maatte lade
os nøie med engang dunkelt at have øinet denne vort lands høieste
fjeldtop gjennem taagen og snedrevet.» Maalingen med
Keilhaus barometer for det naaede øverste punkt gav en høide af
7 516 f. o. h. (2 358 m); efter Andresens barometer 7 591 fod
(2 382 m.).
Høiden af det punkt, som blev naaet, fandt Hansteen ved
anden bestigning at være 7 601 f. (2 385 m.), og Andresen 7 651 f.
(2 400 m.). De antog da at være 400 fod under toppen af
Galdhøpiggen.
7 — Kristians amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
