Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•100
KRISTIANS AMT.
i tog. Det ser smukt ud et stykke ifra, især fra heiden, skyen
drages som et hvidt slør over dalen, men fjeldet ligner under
sløret en vred mand med rynket bryn. Er det derimod
sønden-veir, saa regner det baade i dalen og i fjeldene tæt og stridt,
bækkene svulmer op til elve, stien over fjeldmarken eller craaket»
forvandler sig selv til en rislende bæk mellem stenene, tyk skodde
ligger overalt, og du føler dig helt beklemt.
Kun sjelden ser du hele leiren blank og klar, da er det et
stolt og skjønt skue, men man erindrer altid jotunen ved siden.
Hele denne store fjeldstrækning mellem de sidste bebyggede
dale, som stikker op fra Sognefjorden i vest, fra Lom og Vaage
i nord, fra Gausdal i øst og fra Valdres i syd, er kortest betegnet
som en ørken. Reisen gaar fra støl til støl, har en nylig sagt,
som fra den ene oase til den anden, eller fra stenbod til
stenbod, fra heller til heller. De mest ørkenlignende pletter af alle
i denne strækning er flyerne, det er store flade strækninger, ofte
høitliggende, bestaaende af sand og sten med et teppe af mos
og enkelte krybende buske.
Der hersker paa en godveirsdag en høitidelig stilhed overalt,
tanken overvældes af begrebet om det store, det mægtige, det
umaalte. Her under disse kneisende fjeldstykker med taarn og
spir og de ensomme dale imellem, er der som den dybeste
andagt, som i en stor kirke. Loftet hvælver sig høit over de brune
mure, høiere end i nogen kirke; men skyen glider dog ganske
nær, den kommer flyvende fra livet nedenfor, fra de store dale
og de aabne sletter, hvor den ser saa skjøn ud som en seilende
svane — her drysser den ind gjennem kløften, og du ser den
som en røg.
Naar man drager fra de bebyggede dale rundt omkring et
trin høiere op og ind paa dette storfjeld, da er her igjen trin
for trin opad forskjellige regioner. Først er det furuskogen, som
endnu paa nogle steder holder sig tæt og frodig langs med lune
strøg mellem det gjennemskaarne fjeld i udkanterne. Her er ly
for vinden og skygge, veie efter tømmerhugsten krydser hverandre
i alle retninger, man ser sjelden langt forud og farer let vild, og
det er et kunststykke at finde ned til brostedet eller vadestedet
over elven, der som oftest i denne region har vokset sig strid
og stor ved mange tilløb.
Hvor skogen slipper, kommer endnu ofte den lysere birkeli
med krogede og langskjæggede stammer, men med venligt susende
tag. Her er udsigten gjerne friere og man vinder let frem.
Birkelien tynder sig ofte ud langs fjeldsiderne og paa store sletter til
en aaben mark med birkeris, bustet ener og bleg vidje og mangen
venlig fjeldblomst i klynger eller tuer hist og her. Her er altid
et stort aabent syn, du lægger tøilen om armen og gaar ube-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
