Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOTUNFJELDENE.
103
og høysta, heiter saadheimen eller saadhævet, til upi mot 2 000
fot oVer havet. Granvokstren til imot 3 000, og furuvokstren litt
hægre. Bjørkevokstren til imot 3400, og rapevokstren
(dværgbirk) til ikring 4 000; so litt gras og mosavokstren til 5 000, so
svartsteinen og litt mose til 5 500 og so snjoen.»
Vinjes og Sars’s første fjeldfærd fandt sted i 1863; siden reiste
rie sammen hvert aar, sidste gang i 1869, aaret før Vinje døde.
Turistlivet var neppe nok begyndt hos os; Rondeknippet og
Jotunfjeldene var endnu knapt kjendt mere end af navn. Det
meste var vel indtegnet paa amtskarterne over Kristians amt,
men amtskarterne var dengang ikke meget kjøbt uden ifølge en
eller anden faginteresse.
Emanuel Mohn, som senere har gjennemforsket Jotunfjeldene
som ingen anden, skriver: «Jotunheimen var ikke 1868 saa
alment kjendt; trods den lange tid som var forløben siden dets
opdagelse, maatte det endnu kaldes et nyt land. Turisthytterne
var endnu ikke byggede, og det var kun et lidet antal dristige
pionerer som havde vovet sig ind i ødedalene og trodset
natte-kvalerne i de røgfyldte fæboder. Ingen havde skrevet om
Jotunfjeldene uden i de store drag, og af billeder eksisterede der endnu
intet. Vore forestillinger om naturen heroppe var derfor høist
ubestemte og mangelfulde. Vi havde jo hørt lidt af en og anden
turist og vidste, at Jotunfjeldene «ikke er som andre fjelde».»
I 1868 lod Vinje og Sars Eidsbugaren bygge.
Rektangelkartet «Galdhøpiggen» blev maalt i 1871—76 og
udgivet 1880; høiderne er i fod. Rektangel kartet «Bygdin» blev
opmaalt i 1887 og udgivet i 1891, delvis revideret i 1905.
Den norske turistforening begyndte at bygge turisthytter i
1870-aarene, saaledes T’vindehaugen 1870 og Gjendehytten 1871, videre
Gjendesheim (privat) og senere Skogadalsbøen og Glitterheim; videre
blev Eidsbugaren, en bekjendt privatstation nybygget, samt følgende
andre private stationer byggede: Tyholmen, Bessheim, Memuruboden,
Spiterstulen, Slethavn, Bøvertun og Juvvashytten. Foreningen har
nedlagt adskilligt arbeide paa flere stationer. Senere reiste der
sig hoteller ved begge ender af Tyin og Bygdin og flere
steder.
Bygningen af Juvvashytten paa Galdhøplateanet ved Juvvatn
og af hytten paa selve toppen skyldes Knut Vole fra Bøverdalen.
Juvvashytten blev bygget efter midten af 80-aarene; den var i
begyndelsen af ringere omfang, senere meget udvidet og har nu
to etager og ikke faa rum. Det var et stort arbeide for én
mand at faa bragt alle stokker, planker og bord og meget andet
den lange og bratte vei op fra dalen; uoget maatte om vinteren
kjøres eller trækkes op paa en liden slæde, andet kløves eller
endog bæres. Hytten paa Galdhøpiggen bestaar af ét rum, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
