- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
105

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOTUNFJELDENE.

105

broer, stængte døre, nattesøvn under en heller, nydelser og lidelser,
som igrunden ogsaa for en stor del var nydelser, alt dette, som
giver den baggrund, paa hvilken tindesynerne træder frem med
farve og liv, skriver E. Mohn.

Men med de nye færdselsmidler, de mange hoteller og
bekvemmeligheder kan man reise i Jotunfjeldene uden deslige
oplevelser, hvis man ikke netop søger dem. Jotunfjeldene tilhører
ikke nogle faa, og deres herligheder er blevet grundlaget for en
næringsvei, drift af hoteller i fjeldet.

Jotunfjeldene i Kristians amt. Grændserne for
Jotunfjeldene drages forskjellig. De tinder, som danner udmærkede
alpeformer, bestaar af gabbro, og Jotunfjeldenes grændser kan da
drages efter den nævnte stenarts udbredelse. Men underlaget for
gabbrotinderne, fjeldfoden, er ofte gneisagtige bergarter og
kvarts-skifere ; elvenes og bræernes arbeide, som sammen med
forvitringen, har givet landet dets nuværende form, har ikke fulgt
grændserne mellem bergarterne.

Grændserne for Jotunfjeldene kan maaske angives saaledes:
Bøverdalen og en del af Ottas dalføre i nord, Tessevatn, Sjodalen
og Valdresflyen i øst, Bygdin, Tyin og Aardalsvatn i syd og i
vest Lysterfjord, Fortundalen og Lunderdalen. Disse grændser
følger ikke grændserne for gabbroen, endel skiferland kommer
med, og enkelte fjelde som Bitihorn, som bestaar af gabbro,
kommer udenfor. Med de nævnte grændser vil Jotunfjeldene
udgjøre omtrent 2 500 km.2 i Kristians amt og Nordre Bergenhus
amt tilsammen, og af disse 2 500 km.2 kan omtrent 1600 km.2
være gabbroland.

Naar Jotunfjeldene i ældre tid, før der kom brugelige karter,
angaves til 100 og 150 geografiske kvadratmil, saa er dette tal
meget for stort. 2 500 km.2 er kun 46—47 kvadratmil.

Med de angivne grændser kommer Jotunfjeldene til at
tilhøre Vang, Vaage og Lom herreder i Kristians amt og Aardal
og Lyster herreder i Nordre Bergenhus amt.

Indenfor dette omraade findes ikke færre end mellem 100
og 120 tinder og toppe, som rager op over 6 000 fod, 1882 m.,
af hvilke igjen mindst en tredjepart naar over 7000 fod o. h.,

2 200 m. Der er evige snemarker, 60—70 isbræer, af hvilke
flere naar en længde af over V<t norsk mil, botner uden tal,
høit-liggende urdækkede flyer, dybe dale og trange skar, grumsede og
iskolde jøkelelve og talrige fiskerige vande, som paa en høide af

3 500 fod kan opnaa 2—3 norske mils længde, skriver E. Mohn.

Selv de dybeste dale naar sjelden dybere ned end 1000 m.
Her ligger de store fjeldvande med gode beiter langs strandene
og opover lierne. Her er endnu lidt forkrøblet birkeskog, høiere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free