Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOTUNFJELDENE.
121
nedenfor, lige op for styrtningen mod Turfinsdalen, ligger et tjern,
hvis farve er kulsort. Disse botner med sine sorte vægge, sine
høie snebaand, som tildels rækker lige fra toppen til foden, sin
styrtende bræ og sine to forskjelligfarvede tjern, frembyder en
pragt uden lige, skriver E. Mohn.
Leirnngsbotnen er en af Jotunheimens største og mærkeligste
botner. Stupbratte vægge, sønderskaarne af vilde, snedækkede
gjel, omgiver botnen paa alle kanter; en bræ dækker den flade
dalbund, og hverken indgang eller udgang er synlig. Det er dog
blot tilsyneladende, at botnen er stængt; der er gjennemgang fra
Leirungsdalen og Turfinsdalen, og bræen kan passeres uden særlige
vanskeligheder. Over Leirungsbræen staar i sydøst for botnen
det udstrakte fjeld, som gaar under navn af Kalvaahøgda, efter
rektangelkartet 2182 m. høit. Det var her, Keilhau i aaret 1820
med kviksølvbarometer maalte høiden 6965 fod (2185 m.) under
navn af Mugnafjeld. I sydvest for botnen ligger den top, Mohn
har kaldt Leirungskampen. Det hele parti med sine snedækkede
toppe, bratte bræstup og nøgne, styrtende botnvægge tager sig
ypperlig ud fra Øvre Sjodalsvatn.
Leirungsbræen er en stor og vild bræ; den har sit leie i den
store Leirungsbotn, omgivet af høie, mørke fjeldvægge. Den
nederste del af bræen var i 1892 noksaa hel, hvorimod der længere
oppe fandtes en hel del sprækker.
Nedenfor Leirungsbræen er der flad dalbund, hvor bræelven
bearbeider rester af en ældre bundmoræne. Omtrent hundrede
meter nedenfor bræen begynder en moræne.
Ved den østlige kant er en større sidemoræne ved den nedre
ende. I morænen foran bræen er enkelte større blokke.
Leirungselven, dér strømmer frem fra brækanten i flere grene,
er graa, grumset paa grund af det slam, der dannes ved
udvaskningen af det fine støv, som fremkommer ved slibning og skuring
under bræen.
Syd for Kalvaahøgda ligger to botner, Kalvaahullerne med
Kalvaahulsbræerne begrændset af rygge; paa den vestlige ryg ligger
Kalvaahulstinden, 2 015 m.
Østlig for Leirungsbræen og Kalvaahøgda ligger med
nordvestlig retning en botn, Steindalen med Steindalsbræ.
Langs elven fra Steindalens bræ er forskjellige udhulinger i
det faste fjeld, hvilke er mærker efter det rindende vand. Fra
brækanten findes omtrent hundrede meter nedover grus og større
og mindre blokke. I fordybninger paa bræoverfladen var paa
sine steder et fint sort mudder.
Steindalsbræens nedre ende laa i 1902 1 506 m. o. h. Foran
bræen ligger en moræne med svære blokke og en høide af omtrent
10 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
