Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•130
KRISTIANS AMT.
lige til den falder ud i Ottavatn. Men den er blevet en mægtig
og stor elv ved Lom kirke; heroppe er den liden og kan vades
med lethed. Fra Bøvras kilder strækker sig sydover den
kjæmpe-mæssige, vistnok indtil 15 m. høie moræne af berg og aur, som
den mægtige bræ i aarhundredernes løb har kastet op foran sig.
Svære blokke ligger opstablede paa morænen.
Sprækkerne er de nederste 300 m. ikke ret mange og alle
smale, saa at man kan gaa over dem. De næste 250 m. er de
derimod baade bredere og langt talrigere, og der maa søges
overgange.
Til høire og til venstre taarner paa store stykker af bræen
vældige, grønne ismasser sig op i en tæt sammenpakket, kaotisk
forvirring.
Om Bøverbræen og grotten her skriver Øyen i 1909:
Foran bræen gaar elven gjennem et morænelandskab. Elven
strømmede frem fra bræen gjennem en forholdsvis lav og
uanselig bræport, der ikke lod forraade, at der bagenfor laa en svær
isgrotte
Isgrotten synes efter dette at forandre form, som rimeligt
kan være.
Ved at krybe ind gjennem bræporten og langs elven
omkring 20 m., iagttoges, at kanalen efterhaanden udvidede sig,
saa man kunde staa opret. Snart aabnede sig nu en stor ishule
eller brægrotte af omkring 10 m.s høide, 15 m.s bredde og
henimod 50 m.s længde. Væggene viste zirlige slyngninger i bræen,
baandstruktur med farvepragt i hvidt og blaat. Indimellem laa
enkelte mørke striber, tynde grusbaand eller «indre moræners.
Grottens bund dækkedes af rundvaskede smaastene, og ud over
denne flade strømmede det graagrønne, noget slamførende
brævand. Allerinderst ståk frem et hjørne af en under bræen
liggende morænesjø.
Grotten var som en hal i underverdenen, hvortil dagslyset
kun fandt vei gjennem enkelte ved sne- og isblokke fyldte
sprækker i den overliggende bræ. Lufttemperaturen i grotten var
1° C.
Denne grotte skal have holdt sig omtrent uforandret i en
række af aar, men ved selve bræporten maa den have seget
noget ned.
Forandringerne i denne bræs stilling har været forholdsvis
smaa. Bræen har fra 1892—1909 aftaget kun 2.8 m., fra 1903
—04 1.3 m., fra 1904—08 aftog den 1 m., og fra 1908—09 skred
den 1.9 m. frem.
E. Mohn beretter, at for et par menneskealdre siden faldt
en renjæger, Sjur Storlien fra Leirdalen, ned i en isspræk paa
Smørstabbræen. Han søgte da efter en udgang, fulgte sprækkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
