Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOTUNFJELDENE.
131
i krik og i krog, havde det ofte høit over sig, men maatte stundom
krybe paa alle fire, kom paa denne vis tilslut under bræen og
naaede efter to døgns vandring i bræens indre endelig frem i
dagens lys.
Leirbræen er en mægtig arm af Smørstadbræen nord for
Bøverbræen. Omtrent 300 m. fra bræen ligger en stor, 12—16 m.
høi dobbeltmoræne. Længere inde, omtrent midtveis til bræen,
er dele af nok en dobbeltmoræne. Lige mod bræen laa igjen en
dobbeltmoræne, hvoraf særlig den lige i brækanten liggende ryg
udmærkede sig ved sin størrelse. Denne bræende synes derfor
at have staaet stille i en forholdsvis rummelig tid. Bræelven
har en temmelig graagrøn farve.
Den almindelige vei over Sognefjeldet gaar forbi
Præstestein-vatn og ned i Helgedalen og Lyster paa Horunggruppens vestside,
men man kan ogsaa lægge veien paa østre side af Horungerne
og tage ned til Aardal; det er længere, og vanskeligere vei til
fjorden, men man faar se mørke og vilde egne.
Paa vandskjellet mellem Bøvra og Vetleutla er udsigt over
Vetle Utladalen til Fleskenosi, Koldedalstinderne og Stølsnosünden;
paa den anden side staar hele Horunggruppen : Skagastølstinderne
og Maradalstinderne og bag Styggedalsbræ Kalnosi, der ligger ret
syd for Helgedalsæteren i Lyster; Utladalen er trang mellem
høie sider.
Galdhøpiggen** felt eller Ymesfj eldene. Den strækning,
som begrændses af Leirdalen i vest og Visdalen med Uladalen i
øst, støder mod nord til Bøverdalen. Mod syd staar de øvre
dele af Leirdalen og Visdalen i forbindelse gjennem
Kirke-glupen. Inden denne strækning ligger Norges høieste fjeld
Galdhøpiggen.
Den her omhandlede strækning mellem Leirdalen og Vis-’
dalen, Ymesfjeld, er 212.6 km.2 stor, deraf er 45.1 km.2 dækket
af sne og is. Den af sne og is dækkede del udgjør efter dette
noget mere end ’/s, men noget mindre end V* af den hele
overflade.
Ofte bruges navnet «Store Galdhøpiggen eller Ymesfjeld».
Men Store Galdhøpiggen er en enkelt top, medens hele denne
strækning, der omgrændses af Visdalen, Leirdalen og
Bøverdalen og for en stor del dækkes af evig sne, kaldes underet
Ymesfjeld.
Galdhøpiggens høide over havet angaves tidligere til 8 161 fod
eller 2561 m. Efter de nyeste maalinger er høiden 2 468 m. eller
93 m. lavere end forhen antaget.
Visdalen gaar op fra Bøverdalen ved gaarden Hoft. Veien
langs Visa gaar først gjennem furuskog. Der kommer ned bi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
