- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
148

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•148

KRISTIANS AMT.

ligger Leirhø, Heilstuguhø, Semmeltind, Tykningssuen, Besshø, og
talrige tinder og rygge mellem Memuru-, Veo- og Blaabræerne,
alle over 2 200 m., enkelte over 2 300 m. Ved høitliggende flyer,
brede dale og dybe, isfyldte revner er det delt paa kryds og
tvers, og derved bliver høerne og tinderne mere selvstændige.

Veodalens øvre del gaar opimod Veobræen, nordlig i feltet.
Veodal er forholdsvis flad og bred. Der er tildels udsigt mod
Veobræen og fjeldene omkring denne, saaledes Leirhø med en
tyk sneskavl paa toppen. Henimod Veodalens bund er sterk
stigning op gjennem en storstenet ur ind i et lidet, trangt, stenet
dalføre, kaldet Veltglupen eller Æmbaren, hvorfra man kan gaa til
den flade Skautfly.

Øverst i Veodalen ligger Veobræen, med den nedre ende
1553 m. o. h.

Mod syd begrændses bræen af de steile styrtninger, som
skiller den fra Memurubræen; mod øst sænker den sig jevnt
nedover mod Veodalen og Skautflyen. Langs midten af bræen er
en meget lang midtmoræne, medens endemorænen øverst i
Veodalen er liden og kort.

Bræen stiger først sterkt. Fra bræen sees mod nord
Glittertindens brædækkede top, mod øst Nautgarstinden ragende op over
de omkringliggende fjelde, langt borte i det fjerne hæver
Rondane sine toppe. Længere frem sees i skaret mellem den
snedækkede Leirhø og Memurutinderne Galdhøpiggen med den lille stue
paa toppen. Ret foran ligger Memurutinderne, forrevne og vilde.

Veobræen naar med sin nordlige rand ned til den vilde
Skautfly. I den nedre del er bræen her gjennemsat af større
sprækker. I en afstand af 100—200 m. nedenfor bræen er en
bueformet endemoræne tvers over dalbunden og langs bræens
nedre del. Den bratte bergvæg, som danner den østlige grændse
for Veobræen, er gjennemskaaret af dybe, tildels bræfyldte
indsnit. Paa denne væg hæver sig de to Veotinder, hvis side er
selve den bratte væg mod Veobræen.

Vestlig for Skautflyerne, øst for Veodalen, ligger Skauthø,
2 035 m. o. h., med en botn med bræ og et lidet tjern paa
østsiden. Længer syd naar Leirhø 2 303 m. med en bræ eller stor
fonn paa nordsiden. Leirhø kan bestiges om Skautflyen.

De vilde Memurutinder ligger sydlig og sydøstlig for Leirhø.
De høieste Memurutinder danner en 600 til 700 m. lang, yderst
skarp ryg, som strækker sig fra øst mod vest med en jevn høide
af 2 428 m. Denne ryg er paa tre sider omgivet af bræer. Den
nordenfor liggende bræ kunde kaldes Nordre Memurubræ og skyder
sine tunger langt op paa ryggens side. Dens rand er besat med
en række smaatinder.

Den halvt brædækkede Østre Memurutind staar et kort stykke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free