Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOTUNFJELDENE.
149
i øst for den høieste ryg, skilt fra denne ved et 2 200 m. høit
bræskar. Nordre Memurubræ skyder sig bag Leirhøs ryg bråt
ned mod Veobræen.
En lang og smal ryg strækker sig først mod syd og dernæst
i en bue mod sydøst mellem Vestre og Østre Memurubræ. Den
er 7 km. lang. Paa denne ryg staar fem hovedtinder. Mellem den
første og den anden tind er en stor bræ, som naar helt op til
ryggen og fortsætter sig nedover paa den anden side, saa at der
her er et sammenhængende bræskar fra Heilstugnbræen over til
Østre Memurubræ. Af ryggens fem tinder er den første eller den
nordligste den høieste, antagelig ca. 2 300 m. Fra denne
sænker ryggen sig med jevnt aftagende tophøider (de to nærmeste
ligeledes over 2 200 m.) ned mod den femte og sydligste tind,
som er maalt til 2 085 m.
En del af Vestre Memurubræs forreste rand har
overflade-moræner og bundmoræner liggende foran. Den nedre kant er
meget tunget. Øyen omtaler en kjæmpeblok af olivinsten af 7 m.
tversnit og 3 m. høide.
Der er flere af sten og blokke bestaaende, bueformede
endemoræner.
Den yderste, store endemoræne, 8 m. høi, har en dobbeltrække.
Memurubræerne har mange steder sprækker, saaledes i
skaret mellem Store og Østre Memurutind og i det midterste
parti af bræen. Der er revner af alle former, nogle med
lodrette, grønne vægge, andre udvidede til kjæmpemæssige huler,
andre steder er optaarnede isblokke af imponerende skue. Enkelte
sprækker er ikke større, end at de kan hoppes over, andre er
brede, saa der maa gjøres lange omveie. •
Memuruelven gaar tildels i et 4—5 m. dybt gjel, og derover
hæver sig ofte indtil 10 m. mægtige banker i morænegrus.
Om navnet Memuru anfører O. Rygh, at den oprindelige
form for muru muligens er mara af marr, hest. Murudalen
skulde da betyde hestedalen. Memurudalen skulde saaledes betyde
det samme som Midtmaradalen i Horungerne. Det er antydet,
at ordet muru kunde skrive sig fra verbet mara, flyde sent
eller vanskeligt; oppe i den bredere del af dalen flyder elven
stilfærdig ligesom Muru til Sjoa forbi Hedalsmuen.
Sydlig for Veobræens nedre del ligger Styggebræen, som ender
i Styggehøs bratte styrtning mod Veodalen.
Styggebrætinderne tør man vel kalde tinderne mellem
Memurubræerne og Styggebræen, nogle af de vakreste i bele Jotunheimen.
Over Styggebræen hæver disse tinder sig. Nordre Styggebrætind
har formen af et snetag med mørk gavl. Midtre Styggebrætind,
som ved en sadelformet fordybning igjen deles i to rundtoppede
tinder, staar isoleret midt paa bræen. Paa kartet angives høiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
