Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■2 190
KRISTIANS AMT.
Høiere op er mægtige og rene kalkstene, som efter
forsteningerne kaldes pentamerus- og koral-kalksten. Etagen
indeholder et uudtømmeligt og ofte let tilgjængeligt forraad af kalksten.
Ved Roenelvens udløb i Randsfjorden er der kalklag til en
mægtighed af omtrent 10 m. Lag med pentamerus ligger nederst,
de med koraller øverst.
Over disse mægtige, rene, graa eller blaa kalkstene ligger
lerskifer, dels røde af jernoksyd, dels grønne, undertiden
kalkholdige, undertiden sandstene, og nærmest granit-grændsen er disse
sidste forvandlede til lyse kvartsskifere. Paa Hadeland optræder
de siluriske etager fra 2 til 8.
Den nordlige del af Hadeland bestaar af de ældre
silur-etager og den sydlige del af de yngre. Paa østsiden af
Vigga-dalen, der er fyldt med løse jordlag, kommer de samme etager
frem, men nærmest ved graniten i øst er lagene tildels
hærdede.
De siluriske lag paa Hadeland er vakkert foldet; der
optræder fold efter fold, saaledes at kalkryggene ofte staar op som
rygge med østvestlig retning og fald mod nord eller mod syd;
derved fremkommer folder, der dels er skaalformede mulder,
dels sadler, hvor lagene gaar sammen opad i en bøining; men
da store masser sten er bortført her i tidernes løb, saa mangler
ofte betydelige dele af sadlerne, som da kaldes luftsadler.
Disse foldede lag paa Hadeland er gjennemsat af talrige
gange af grønstene og porfyrer. Det er vulkanske gange, der er
fyldt med sten fra dybet. Allerede i 1829 talte professor L.
Es-mark 52 gange paa veien gjennem Gran og Jevnaker. Bergarterne
i disse gange har forskjellig beskaffenhed.
Kjerulf inddelte dem saaledes :
Gange af lys, næsten tæt feldspatporfyr findes især langsmed
lagene omkring ved Aavedal og Aavedalselven, paa skraaningen
under Brandberget, i en større masse ved Rosendal o. s. v.; videre
er der gange af mørk grøn til sort, spettet grønsten (diabas)
nærmende sig ved augitkrystallernes mængde til augitporfyr. Den
er de hyppigste og gaar i snorlige gange fra syd mod nord
mellem Sølvsberget og Buhammeren og andre steder; de optræder og
i grundfjeldet ved Nes paa Randsfjordens vestside.
Brunlig grønstenporfyr med graa feldspatkrystaller
forekommer i svære gange ved Velo, nord for Skjærstad, strygende over
Aavedalselven mellem Røikenviken og Aavedal. Vest for
Aavedal danner de formelige bergrygge.
Derhos optræder paa Hadeland gabbrolignende bergarter i tre
høider, Viksjjeldene 531 m., Sølvsberget 484 m. og Brandbilkampen
514 m.
Disse bergarter optræder i enslig liggende kupper, og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
