Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
191
høiner sig over de lavere liggende lerskifere og kalkstene, fordi
de indeholder fastere bergarter med større modstandsevne.
Lidt magnetkis forekommer i gabbroen i Sølvsbergets øverste
del ved sydgrændsen. Magnetkisen indeholder 0.3 pct. nikkel.
Lagene paa Toten er ligesom paa Hadeland sterkt foldet og
stryger oftest mod østnordøst. Det er de undersiluriske lag
(etagerne 3 og 4), som har størst udbredelse. Mægtige kalkstene
tilhørende oversilur optræder nogle steder, saaledes omkring Østby,
sydlig for Gjøvik og omkring Gaukum og omkring Sivesund i
Vestre Toten. Kalksten (pentameruskalk) bruges til
kalkbræn-ding nær Gjøvik.
Gange af grønstene, der er saa hyppige paa Hadeland, er saare
faa paa Toten. I Balke anneks mellem Klavestad og Hanestad er
en større gang af grønsten, der som en liden opstaaende ryg
skjærer igjennem lerskifergrunden i nordsydlig retning.
Den sydligste del af Hadeland i Lunner herred fra
Mylla-vatn og Svesvatn og sydover hører til det fjeld- og skogland,
som kaldes Nordmarken. Bergarten her er dels kaldt granit, dels
syenit. Det er en rødlig middelskornig bergart, hvis
hovedbestanddel er en feldspat; desuden er der mørke bestanddele, horn
blende eller augit; glimmer er kun tilstede i ringe mængde.
Bergarten er kornet og har smaa aabne hulrum, der gjør, at
bergarten er noget pørøs. Denne porøse bergart er noget
gjennemtrænge-lig for fugtighed; den anvendes som byggesten. Den er nemlig
udbredt i et nogenlunde sammenhængende felt fra Grefsenaasen
nær Kristiania nordover til Skreia ved Mjøsen, og benyttes
almindelig som byggesten i Kristiania. Foruden paa Hadeland
optræder denne syenit ogsaa i den søndre del af Toten; nær
grændsen mod Toten naar den en høide af 708 m. i Skreikampen i
Feiring.
Det faste fjeld i amtet nordenfor Hadeland og Toten er
anderledes bygget end landet længer syd, idet her mellem
grundfjeldet og den siluriske formation optræder mægtige lagrækker,
der er sammenfattet under navn af sparagmitformationen, og
derhos bestaar de siluriske lag tildels af andre bergarter end paa
Toten og Hadeland. Denne forandring i fjeldbygningen begynder
ved Mjøsen nordlig for Gjøvik. De siluriske lag paa Hadeland
og Toten hviler umiddelbart paa grundfjeldet, men nordlig for
Gjøvik ligger der en mægtig lagfølge af forholdsvis grovkornede
brudstykkebergarter, sparagmit og kvartssandsten, over grundfjeldet.
Paa Toten og Hadeland er de siluriske lag rige paa
forsteninger og kalkstene. Enkelte silurlag ligger over sparagmiten i
Tonsaasen og flere steder, og disse har bergarter, som ligner
Hadelands og Totens.
Kalksten med forsteninger (orthocerer) kjendes fra Tonsaasen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
