Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■2 192
KRISTIANS AMT.
703 m. o. h., i Land 722 m. og i Torpen 486 ni. o. h. Men i det
hele er fjeldene i Gudbrandsdalen og Valdres meget fattige paa
forsteninger.
Forsteningerne bruges som før nævnt til at bestemme lagenes
alder; thi dyrelivet og plantelivet har vekslet i udseende, man
kunde fristes til at sammenligne dem med mynter, hvis præg
veksler gjennem tiderne. Forsteninger (graptoliter, etage 3 og 4)
er i Valdres og Gudbrandsdalen fundet paa disse steder: Ved
gaarden Bratland i Vestre Gausdal, ved Roppaelv i Vestre
Gausdal (her ogsaa orthocerer, etage 3), ved nordenden af Haunsjø i
Vestre Gausdal, ved Roppaelv ved Smørhammer sæter syd for
Fulsen i Nordre Aurdal, i søndre fod af Mellene ved
Melsend-sæter i Østre Slidre. Forsteninger er og fundet i Grjotslisæter
syd for Næversætfjeld i Nordre Aurdal, her forstening fra den
ældste afdeling af silur.
Det nordligste sted, hvor deslige forsteninger er fundne, er
ved elven Jola i Søndre Fron nær grændsen mod Nordre Fron.
Den ældre inddeling af lagrækkerne i Kristians amts nordlige
del var denne: over grundfjeldet laa sparagmitformationen med
bergarterne sparagmit, kvartsit, glimmerskifer, blaakvarts,
sandstene, mørk lerskifer; derover laa en mægtig lagrække, væsentlig
bestaaende af glindsende lerglimmerskifer fra Ringebu over
fjeldmarkerne til Valdres (det er denne, som fører de nævnte
forsteninger fra etage 3 og 4); over den laa en formation, som
kaldtes høifjeldskvarts og -skifer fra Sel rundt Jotunfjeldene. Det
var kvartsit, horn blendeskifere og gneisagtige lag.
Fjeldbygningen er vanskelig og ikke helt udredet.
Der opstilles nu denne rækkefølge for lagene i Valdres og
Gudbrandsdalen:
Ældst er grundfjeldet, gneislagene.
Derover ligger sparagmitlagene fra Mjøsen til Torpen.
Saa følger blaakvartsen og kvartssandsten.
Over blaakvartsen ligger ler glimmer skiferlagene, sjelden med
forsteninger (af graptoliter, etage 3 og 4).
Derover følger de lag, som før benævntes høifjeldskvarts og
skifer, men som nu kaldes yngre sparagmit, ogsaa feldspatførende
sandsten og gneisagtige lag.
I Valdres ligger blaakvartsen direkte paa grundfjeldet.
Sparagmit er en bergart, som er kaldt saa af professor Jens
Esmark; navnet er dannet af det græske ord sparagma, brudstykke,
da bergarten bestaar af brudstykker, fornemmelig af mineralerne
kvarts og feldspat- Sparagmiten er snart rød, og kaldes da rød
sparagmit, og en art er graa. Efter denne bergart er den hele
række af lag over grundfjeldet kaldt sparagmitformationen.
De stene, som optræder i sparagmitformationen, er kvarts-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
