Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
193
•skifere, sandstene, konglomerater og sparagmiter; de har
oprindelig været sand og rullestene, som nu er kittet sammen til fast
fjeld. Bedst sees dette i konglomeraterne, hvor der er
næve-store, op til hovedstore og ofte større rullestene, som nu er kittet
sammen, saa at rullestenene staar som indlagt mosaik i
fjeldvæggene, hvor disse er nylig blottede. Paa nogle steder er det
mest hvide rullestene af kvarts, som ligger tæt paa hverandre
som poteter i en tønde, snart er det rullestene af forskjellige
bergarter, granit, gneiser, ogsaa kaldstene, som ligger med
forskjellige farver i grundmassen, som kan være brun som chokolade.
Sandstenene er oprindelig afsatte som mindre sandkorn, der
nu er kittet sammen til en sten, men i sparagmiterne er det
stene eller mineraler, der ikke synes at have rullet saa længe,
som er hobet sammen til mægtige lag.
Afvekslende med disse nævnte bergarter kan i
sparagmit-formationen optræde lerskifere, ogsaa kalkstene. Disse
sparagmit-■og sandstenafdelinger er raadende i amtet paa strækningen nord
for Gjøvik langs Mjøsen og videre opover til Losna og mod vest
til Nordre Aurdal i Valdres.
Længer nordlig i amtet optræder lignende bergarter;
kvarts-skifere og sparagmiter dannende Rondanes høie pyramider, og
denne formation strækker sig vestover til Jettafjeld.
Mægtigheden eller tykkelsen af denne sparagmitformation er
betydelig; da Rondane er opbygget af næsten vandrette lag af
sparagmitformationen, bliver mægtigheden flere tusen meter.
Sparagmitfprmationen fører ingen tydelige forsteninger; en
dyreverden og planteverden har visseligen allerede levet,
dengang disse gamle masser af grus, sand og slam bundfældtes,
eftersom sorte skifere og kalkstene for eksempel paa Biri viser
sig at indeholde organisk substans, skjønt dyrenes form ikke er
vedligeholdt.
Der opstilles denne lagfølge: en ældre afdeling, den saakaldte
graa sparagmit, hvilken antages at hvile umiddelbart paa
grundfjeldet; over den skulde ligge en sort kalksten og sort skifer, der
benævnes birikalksten og biriskifer, der forekommer bedst udviklet i
Biri. Denne kalksten ansees efter sin natur for at være afsat
paa dybt vand, medens sparagmit og rullestene er betragtede
som kystdannelser. Over birikalken følger atter sparagmit, der
benævnes den yngre, fordi den ligger over birikalken, og over den
yngre sparagmit følger kvartsskifer.
De bergarter, som er sammenfattede under navn af
sparagmitformationen, danner omtrent 18 pct. af amtets overflade.
Den graa sparagmit veksler med lag af lerskifer, tilsammen
med en mægtighed paa 7—800 m., og gaar opad over i et omtrent
13 — Kristians amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
