Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
199
nord, og man finder der mange skuringsmærker rettede mod nord.
Men denne retning findes ikke alene paa høifjeldets skraaning
mod nord og paa selve høifjeldet, men ogsaa paa sydskraaningen
synes der at have været en opadgaaende bevægelse mod nord.
Først noget nordenfor Dovre kirke gaar skuringsmærkerne
mod syd ned i Gudbrandsdalen.
Allerede Durocher og Siljestrøm angiver, at bevægelsen paa
sydskraaningen, syd for Hjerkinn, har gaaet mod nord, og at
skuringsmærkerne stiger fra syd mod nord; i henhold til disse
iagttagere har Hørbye paa sit kart afsat bevægelsesretningen mod
nord mellem Hjerkinn og den 62de breddegrad nær Dovre kirke.
J. Rekstad bemærker i et arbeide om de løse afleininger i
Øvre Foldalen, at skuringsstriber og bloktransporten i denne egn
viser en mægtig bræbevægelse i nordlig retning fra Rondane,
og skuringsmærkerne omkring Hjerkinn afsættes med nordlig
retning og ovenfor Krokhaugen i Foldalen med retning mod
nordnordvest.
Paa nordsiden af Jotunfjeldene har bevægelsen gaaet mod
nord indtil Ottas dal, som den fulgte dels østover og dels
vestover. Efter Rekstad har bevægelsen i Skjaak været vestgaaende,
i Lom mod øst, saaledes at skjellet har ligget omtrent paa
grændsen af Lom og Skjaak. I Skjaak har bevægelsen gaaet
opad dalen mod Grjotli.
Flyttede blokke. I amtet er blokke, flyttede under istiden,
meget hyppige og talrige. Snart ligger de isoleret spredt, snart
samler de sig til moræner og i moer, snart er de bestanddele af
undergrunden i form af grundmoræner og jøkelgrus. Det er disse
stene i grundmorænen, som foraarsager saa meget arbeide, naar
land skal ryddes og stenene kjøres bort fra agrene. Disse stene
kan ligesom skuringsstriberne give veiledning om den retning, i
hvilken ismasserne har bevæget sig, naar man kjender det sted,
hvor blokkenes bergart staar i det faste fjeld, og det sted, hvor
blokkene nu ligger.
Kjerulf og Reusch omtaler blokke fra Jotunfjeldenes gabbro
flyttet i forskjellige retninger; mærkerne efter istiden i
Gudbrandsdalen har været undersøgt af J. Rekstad, hvis arbeider
særlig er benyttet.
Paa Ornekampen, 1029 m. o. h., nordlig under Galdhøpiggen
syd for Røiseim i Bøverdalen forekommer blokke af gabbro ført
hid i retning mod nord.
Paa Skaget, 1691 m. o. h., syd for Vinstervøtn, forekommer
gabbro maaske fra Jotunfjeldene; retningen bliver mod øst eller
sydøst.
Paa Megrundkampen, omkring 1 192 m. o. h., ved Espedalsvatn,
forekommer Storhøpiggens gabbro; den er flyttet mod sydøst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
