Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■2 212
KRISTIANS AMT.
er blandt andet den, at man ikke kan reise fra Østlandet til
Vestlandet eller til det nordenfjeldske over land, uden at man
maa op i høiden, thi dalene gaar ikke tvers igjennem landet,
men de ender op mod fjeldet. Derfor bliver bygningen af
jernbaner tvers over Norge saa kostbar. Dalene ender op imod fjeldet,
eller rettere, de begynder der. Dalene maa efter den maade,
hvorpaa de er kommet istand, optræde med en vis
regelmæssighed til begge sider af vandskjellet. Gudbrandsdalen, Valdres og
Hallingdal gaar sydøstlig ned fra fjeldet og ender i sjøerne Mjøsen,
Sperillen og Krøderen, ligesom alle sidedalene til Hardangerfjord,
Sognefjord og Nordfjord gaar paa vestsiden ud imod havet for at
fortsætte i de nævnte fjorde. Saadan regelmæssighed med
fjord-dale og fjorde i vest og fjelddale og dale med indsjøer mod
øst kan følges paa begge sider af fjeldet helt op til det nordlige
Norge, hvor dalene paa østsiden af fjeldet ligger i Sverige med
store sjøer, medens der i Nordland er tilsvarende store fjorde.
Et vigtigt træk i vort lands bygning er det, at sidedalene
ofte udmunder meget høiere end hoveddalene, saa at elvene styrter
sig i stryk eller fosser ned i hoveddalen. Dette er et
eiendommelig træk i de lande, hvis form skyldes bræernes arbeide og ikke
elvenes. Elvens arbeide er netop mest virksom der, hvor fossen
bruser, og i de lande, hvis dale ene skyldes elvene, der er netop
alle fosser forsvundet, og skraaningen af dalbundene er saa nøiagtig
afpasset, at ingen udmunder for høit eller for lavt i hoveddalen;
i den nederste del er disse elve endog farbare med skibe langt
ind i landet.
I et arbeide fra ] 875 (Helland: Om Dannelsen af Fjordene,
Fjorddalene, Indsjøerne og Havbankerne) er dette forklaret
saaledes :
«Hvis den bræ, som fylder en sidedal, er meget mindre
mægtig end den bræ, der fylder hoveddalen, da maa denne
sidste antages at naa et større dyb ved sin erosion, hvoraf
følgen da vilde være, at sidedale kom til at udmunde i høiden
over hoveddalens bund.»
Saadanne sidedale, i hvilke erosionen ikke har formaaet at
holde skridt med erosionen i hoveddalen, er meget talrige i Norge.
Der er senere indført benævnelsen hængende dale for deslige
sidedale, som udmunder i høiden over hoveddalens bund; denne
benævnelse synes mindre heldig, thi dalen hænger jo ikke, om
dens munding end ligger høiere end hoveddalens bund.
Mange af de i Gudbrandsdalen og Valdres udmundende
side-dale styrter i stryk og fosser ned mod hoveddalen, som det vil
sees af vasdragenes beskrivelse.
I beskrivelsen af det geologiske rektangelkart Søndre Fron
af W. Werenskiold heder det:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
