Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■2 214
KRISTIANS AMT.
den fra et ophøiet sted, som Skreikampen, viser det tydeligen.
Ligeledes de afrundede stene (geschiebe), hvoraf det opsvømmende
land allevegne er saa fuldt; thi man finder, at disses
hoved-mængde bestaar af bergarter, der hører hjemme i
Gudbrandsdalen og den nordlige del af Ringsaker.
Heyerdahl udtaler videre, at den gneis- og kvartsholdige
graavakke, som stikker frem paa den venstre side ved Hunn i
Vardal, har ved deres sterkere modstand givet strømmen en
østlig retning; thi hvor overgangskalken og lerskiferen igjen
begynder, udvider dalen sig, og Mjøsens bredde tiltager. Dette
synes mig bestyrker den forhen ytrede formodning, at dalen er
dannet ved en sterk strøm, som har virket fra nord til syd.
Videre skriver Heyerdahl:
Hedemarken og Toten skylder efter al sandsynlighed en
strøm fra nord sin form, og de af denne strøm bundfældte dele
sin opsvømmede jord. Dennes hovedkarakter er en blanding af
ler og sand, som ofte er jernholdig; heri ligger en mængde
afrundede stene. Disse stene (geschiebe), som findes af meget
forskjellig størrelse, kan ikke være andet end afrevne bergstykker,
som ved vandet er bortført fra deres oprindelsessted.
Han inddeler disse blokke i saadanne, som hører hjemme i
egnen, eller som bestaar af samme bergarter som de omgivende
bjerge og er afrevne fra dem. Hertil hører f. eks. den
overordentlige mængde graavakke-geschiebe, som allevegne findes;
ligeledes kalken, der ikke er meget afrundet. Videre i saadanne
blokke, som er fremmede for egnen eller som bestaar af
bergarter, der er forskjellige fra dem, som findes i de omgivende
bjerge.
Hvorledes de store blokke, som serpentinens, der er saa
ganske f i emmede for egnen, er hidkomne, bliver vel en vanskelig
gaade at opløse. Vi formoder, at de ved store vandrevolutioner
er hidførte; og naar vi betænker, hvilke svære stene endog smaa
bække er istand til at skylle med sig, og at bjergene rimeligvis
har været meget høiere end de nu er, saa bliver denne
formodning ikke saa usandsynlig.
Geschiebene skjuler ikke alene bunden af dalen, men ligger
ogsaa paa høiderne af det bjergrige land. De besværliggjør meget
jordens opdyrkning til ager, og er ved sin runde form uskikkede
til stengjærders eller mures opsætning.
Botnerne. De hesteskoformede dale, som er saa hyppige i
de høieste toppe, kaldes botner. Ofte er der en liden sjø i
bunden. Disse bræer er fremkomne ved de smaa bræers erosion,
de store sjøer ved de store bræers skuring.
Oppe i høiderne, hvor der ligger sne den største del af aaret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
