Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
379"
Tyrifjorden, Mjøsen og Hornindalsvatn, islægges først 10—13 uger
efter samme dato.
Yed sjøer med ujevn dybde, og som er langstrakte, sker ikke
udjevningen af temperaturen i vandet saa hurtig, at alle dele
holder den samme temperatur i samme vandlag, og indsjøens
forskjellige dele islægges til forskjellig tid.
Dette er tilfældet med Mjøsen. Dens nordlige parti med sin
ringe dybde afkjøles først og islægges lang tid før det meget
dybere midtparti, og den aller dybeste del af dette igjen søndenfor
Helgeøen aller senest. I mange aar er det dybere parti af Mjøsen
aabent hele vinteren igjennem, medens den nordligste del altid
fryser til.
Maalinger af temperaturer i dybet af Mjøsen til forskjellige
tider af aaret har vist, at vinterkulden og sommervarmen mærkes
ned til en dybde af omtrent 150 m. Nedenfor denne dybde er
temperaturen ens sommer og vinter, henimod 40 C. Selv i de
dybeste lag er temperaturen dog ikke ganske konstant.
Dampskibskaptein Raabe havde i sine almanakker fra 1862
til 1895 for hver dag i løbet af vinteren optegnet, hvordan isen
forandrede sig fra foregaaende dag.
Sædvanlig islægges sjøens bredeste del omkring 10de februar.
Den nordligste grunde del islægges sædvanlig allerede 27de
november. Der er iagttagelser over islægning og isløsning paa
Mjøsen for de 37 aar mellem 1862 og 1900. I 3 vintre, nemlig
1873—74, 1881—82 og 1897—98, laa der ikke is paa sjøeu
undtagen i den øverste del fra Lillehammer til Biri. I 8 aar var
Mjøsen aaben paa den sydlige del, men isen lagde sig saa langt
syd som til Hamar. Islægning og isløsning foregaar
gjennemsnitlig følgende dage:
Ved Lillehammer lægger isen sig omkring den 27de
november. Den 26de december pleier islægningen at naa saa langt syd
som til Ringsaker. Mellem Heggenhaugen og Gjøvik lægger isen
sig 18de januar, men i 3 aar af de 37 har der ikke lagt sig is
saa langt syd. Mellem Gjøvik og Nes og videre til Hamar har
islægningen gjennemsnitlig indtruffet 23de januar. Den
gjennemsnitlige datum, hvorpaa sjøen har frosset helt til i de 26 aar,
der har været is over hele Mjøsen, er 29de januar. Tidligst frøs
Mjøsen til i vinteren 1880—81. Det aar lagde isen sig ved
Lillehammer den 19de november, den 10de december var der
fast is sydover til Ringsaker, og allerede den 24de december var
hele sjøen tilfrosset.
I de 37 aar begyndte isløsningen gjennemsnitlig 22de april.
Ved Hamar—Nes—Gjøvik indtraf isløsningen 24de april, ved
Ringsaker 1ste mai og ved Biri den 6te mai.
Gjennemsnitsdatoen for det tidspunkt, da hele sjøen har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
