Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•380
KRISTIANS AMT.
været isfri, er efter samtlige 37 observerede aar Ilte mai. Deo
seneste isløsning indtraf i 1867, da sjøen ikke gik op før den
29de mai. I 1881 var der ogsaa meget sen isløsning. Den
begyndte det aar over den midtre del af sjøen den 25de mai, og
først den 8de juni var sjøen helt isfri.
Islægningen paa Akersviken samt paa Furnesfjorden pleier
at foregaa tidligere end paa den øvrige del af sjøen. Akersviken
er det sted omkring Hamar, hvor isen gaar senest op.
Det antal dage, hvori Mjøsen har været helt islagt, er høist
forskjelligt, idet det har varieret mellem 0 og 152.
Gjennemsnitlig i de 37 aar har den været islagt i 60 dage aarlig.
Sommerfeldt omtaler, at de fleste sjøer i Kristians amt fryser
til i november og december, men den søndre del af Mjøsen, som
er den bredeste og dybeste, ikke før i januar, og isen har
undertiden været sterk nok til at kjøre paa endnu i begyndelsen af
mai og har ligget til den 22de mai. Men der gives og vintre,
i hvilke den ikke ligger.
Temperaturen i Mjøsen forandrer sig i aarets løb paa
følgende maade:
Vandet ved bunden viser ved isløsningstiden om vaaren en
temperatur i ca. 400 m.s dybde paa ca. 3.5—3.7 ° C.
Ved overfladen er da en temperatur meget nær 0 medens
vandet dybere ned har stigende temperaturer mellem 0° og ca.
3.5 å 4°. I april maaned, kort tid før isen gaar op, ligger de
lettere lag ovenpaa de tyngre; da vand af 3° f. eks. har større
tæthed end vand af 2° og dette end vand af 1 ° o. s. v., maa
vandets temperatur aftage mod overfladen.
I løbet af vaaren opvarmes overfladevandet og synker ned.
Temperaturen udjevnes mere og mere, til hele sjøen har naaet
temperaturen for vandets største tæthed, nemlig ca. 3.5—4°.
Dette synes i Mjøsen at ske først i begyndelsen af juni,
vistnok meget senere end i de fleste andre norske sjøer under
samme breddegrad. Aarsagen er Mjøsens store dybde, hvilket
forsinker opvarmningen.
Under opvarmningen videre øges overfladetemperaturen
hurtig, naar denne er over 4 Overfladevandet er da lettere end
hele det nedenforliggende vandlag og vil ikke længer synke ned
ved fortsat opvarmning, men bliver liggende ovenpaa.
I juli, august og september er vandet i Mjøsen koldere og
koldere, jo dybere man kommer, fra over 12° ned til 3.7° i 370
m.s dybde (i 1900). Udover høsten fra slutningen af september
aftager temperaturen i overfladen og synker, naar det bliver saa
koldt som omkring 4°, I slutningen af december vil der være
en tid, da hele vandlaget fra overfladen til bunden har en
temperatur paa op imod 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
