Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
381"
Samtidig med at overfladevandets temperatur aftager høsten
udover, fortsættes dog opvarmningen af sjøen nedover i dybere
vandlag hele høsten udover helt til i januar.
Sommervarmen i november 1899 viste sig tydelig ned til 300
m.s dybde med 4.1°, sandsynligvis til mindst 350 m.s dybde; i
januar 1901 kunde den paavises ned til 350 m.s dybde.
Der trænges saaledes en lang tids afkjøling (varmeafgivelse),
før denne mægtige vandmasse bliver helt afkjølet til temperaturen
for vandets tæthedsmaksimum.
Først ved begyndelsen af januar er det saa, at vandet i
overfladen er koldere end paa dybet. Afkjølingen virker meget dybt
ned, over 300 m.; medens der i januar er 4.1° i 300 m.s dybde,
er der i marts 3.7—3.8° i denne dybde.
Om vinteren foregaar afkjølingen i januar, februar og marts
langsomt, medens opvarmningen sker hurtigere i april og mai,
straks isen er smeltet.
Naar vandet ud paa vinteren har naaet en temperatur af 4°,
maa der endnu foregaa en betydelig afkjøling af vandmassen,
før overfladelaget naar en temperatur af 0 og isen kan
lægge sig.
Ved Mjøsen er i gjennemsnit den 4de april den dag, da
middeltemperaturen er 0 medens den sædvanlige tid for
isløsningen paa den midtre del af Mjøsen er den 22de april, i den
nordligste del den 6te mai, og den tid, da hele Mjøsen er helt
isfri, falder gjennemsnitlig paa den Ilte mai.
Efter dette skulde isløsningen begynde 18 dage efter dagen
med middeltemperaturen = 0 en maaned efter denne dag skulde
isen løsne i den nordlige del af sjøen, og 37 dage efter dagen
med nul graders temperatur skulde sjøen være isfri.
Vinden har ringe indflydelse paa selve isløsningen, men virker
sterkt paa isens tilintetgjørelse, efterat der har begyndt at danne
sig aabninger i isen. Hvis vinden varer, vil snart hele indsjøen
være isfri. Vinden har saaledes ikke ringe indflydelse paa at
gjøre Mjøsen hurtig farbar for dampskibs- og baadtrafik.
Flere sjøer har nogenlunde samme klima som Mjøsen, f.
eks. Randsfjorden, Øieren, Hurdalssjøen og Storsjøen i Odalen.
Isløsningen paa disse falder nær sammen med Mjøsens
isløs-ningspunkt.
Mjøsens gjennemsnitlige isløsning i den centrale del 22de april.
— —»— i nordenden 6te mai.
Randsfjordens —»— 6te mai.
Øierens —»— 29de april.
Hurdalssjøens —»— 7de mai.
Storsjøens (i Odalen) —»— 3die mai.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
