Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
KRISTIANS AMT.
og den dermed følgende uformuenhed, samt i folks tilbøielighed
til den magelige fædrift. Begge kjøn forlod en tidlang om
sommeren gaardene og laa paa sætrene med kvæget. Byg var den
almindeligste sæd i hele amtet og mest i fjeldbygderne, for hvilke
bygget passede, da det modnes tidligst, og disse bygders store
kvægavl gav gjødsel nok. Det sædvanlige seksradede sommerbyg
var mest i brug.
Torebyg saaedes hist og her i sveer eller brændte flekker.
Det saakaldte ægyptiske korn, som var en bedre art af tore,
voksede bedst i ager, som ikke var længe brugt; og allerbedst,
hvor man afvekslede med ager og eng.
Størst udbredelse synes det almindelige seksraders byg
{hordeum vulgare), ogsaa kaldt flreradet byg, at have havt. Endvidere
dyrkedes over størstedelen af landet torebyg (hordeum coelesté),
ogsaa kaldt himmelbyg, i smaa mængder og oftest i braater. Af
toradede bygarter dyrkedes hordeum distichum, kaldt flad-byg,
desuden nævnes hordeum zeocriton, kaldt risbyg.
Toradet byg stiller de største fordringer til jordbund og
klima, men giver det største udbytte, da det staar høiere i pris.
Det seksradede byg, som er det almindelige her i landet, er
nøi-sommere og vokser hurtigere. Det toradede byg anvendes helst
til malt til øl; saadant byg skal have store, fyldige korn, være
hvidgule, tyndskallede med melet kjerne og have stor spireevne,
mindst 95 pct.
Flurbyg omtales af Sommerfelt som en besynderlig varietet
af korn, som for nogle aar siden er opkommet i Lom præstegjeld
af nogle aks, som voksede paa et sted, hvor et hus havde staaet.
Det saaedes siden i tøndevis, fordi det var godt og melrigt.
Aksene var korte med uordentlige rader og smaa sideaks, snerpen
var bugtet og ligesom vreden.
Blandkorn eller byg blandet med havre saaedes med fordel
i de sydlige egne, efter Sommerfelt, ligesom graa erter, hvilke
bønderne gjerne brugte til det bedste fladbrød. Af disse havde
man og en mindre varietet, som modnedes tidligere, ligesom en
større, der nærmede sig til de hollandske eller laalandske graa
erter. Hvide eller gule erter var ikke meget i brug.
Af havre saaedes i amtet lidet, og i fjeldbygderne intet.
Den havre, som dyrkedes, var udelukkende avena sativa, og
den benævnes «den almindelige norske».
Rug dyrkedes allerede i det 17de aarhundrede mest i braater.
I sidste halvdel af 17de aarhundrede begyndte man paa endel
steder mere regelmæssig at saa rug i ager. I Gudbrandsdalen
og Toten fik denne avl adskillig udbredelse. Af rug dyrkedes
saavel høstrug som vaarrug. Høstrug saaedes oftest i braater,
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
