Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•JORDBRUG.
501
vaarrug eller værling i ager fornemmelig i Gudbrandsdalen og i
det nordlige af landet.
I de søndre bygder avledes efter Sommerfelt vinterrug i
mængde og bedre end den, som indførtes. Det var en betydelig
indtægtskilde, da bønderne i husholdningen kun brugte lidet rug.
Avling af rug aftog efterhaanden, som man kom længere op, og
i Nordre Gudbrandsdalen avledes sommerrug.
Hvede avledes ikke i mængde, i kolde som mere modnedes den
ikke alle steder, og halmen var slet.
I begyndelsen af det 19de aarhundrede solgtes fra Toten
adskillige kornvarer. Rug og bygmel herfra var søgt i Kristiania.
Vardal kunde i gode aar sælge lidt. Selvhjulpne i gode aar var
Biri, Faaberg og Gausdal. Fron ansaaes som Gudbrandsdalens
bedste korn bygd ; herfra solgtes korn varer i almindelige aar. Ellers
antog man, at Gudbrandsdalen i det hele trængte nogen tilførsel
af korn.
Erter dyrkedes omkring Mjøsen og paa Hadeland.
Hamp dyrkedes især i Gudbrandsdalen og Valdres. Lin
helst i de bredere bygder. Særlig paa Toten var linavlen af
betydning. Sommerfelt beretter herom: «Paa Toten og nogle
andre steder avles en betydelig del hamp og lin paa en maade,
som lidet eller intet formindsker kornavlingen; man bruger dem
nemlig til at rense de agre, som ellers for sin urenhed neppe det
aar kunde besaaes.»
Saatiden var, efter Sommerfelt, meget forskjellig i amtet,
fra slutningen af april til midten af juni og derover. Forskjellen
kom deraf, at fjeldbygderne og aaserne bragte sin sæd tidlig i
jorden, forat den kunde faa tid til at modnes før frostnætterne
om høsten. De, som boede ved strandene og ikke frygtede for
frost, saaede tidlig paa grund af deD tørkes skyld, som i de
fleste aar kom efter St. Hans tid.
Saatiden var i Gudbrandsdalen i Hiorthøys tid almindelig
sidst i april og først i mai; jo før der kan pløies og saaes, desto
bedre, medens der endnu var fugtighed i jorden efter sneen, som
var smeltet; denne fugtighed her kaldes raame, hvorved sæden
kom hastig til at gro, saa at ageren grønnedes. Jo mere ageren
dækkes med sne om vinteren, jo bedre er den skikket til at
modtage sæden; af den grund pleier de især i Lesje at sætte
hagfeller eller skigjærder hist og her paa agrene ikke langt fra
hverandre, forat sneen skal blive liggende og dække jorden,
ellers vilde den blæst bort af de sterke stormvinde her.
I de høiereliggende bygder strøedes muld eller aat, som det
kaldtes, over sneen paa agrene om vaaren for at fremskynde
snesmeltningen, ligesom det endnu gjøres i Lesje og flere steder.
Dette skede helst i slutningen af marts maaned; om morgenen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
