Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502
KRISTIANS AMT.
naar der var skare paa sneen, droges mulden paa skikjælker ud
paa agrene og strøedes tyndt udover.
Jo før sæden kom i jorden, desto før blev den moden om
høsten, og en dag. vundet om vaaren antoges at være flere dage
vundet om høsten.
Det kunde hænde, at sneen laa alenhøi paa agerrenerne,
medens man saaede. Det var frygten for høstfrost,. der bragte
folk til at saa tidlig.
I fjeldbygderne især maatte man anvende godt saakorn, og
det som ved kastningen var tyngst, væggeranden, toges til
saakorn. Udenlandsk saakorn havde vist sig daarligt. Om vaaren
var der ofte mangel paa saakorn, og man brugte da ofte urent
og bedærvet korn med ringe spireevnle. Efter store uaar brugtes
ofte daarligt saakorn, saa der fulgte flere uaar efter hverandre.
Mangelen paa saakorn gav anledning til anlæg af de saakaldte
bygdemagasiner.
Kornet modnedes almindelig i den sidste del af august, men
i vaade og kolde aaringer ikke før i september. Ved høstningen
skares med sigd, og kornet sattes for det meste paa staur i
hæs eller ståk, undtagen hvor der var mangel paa ved, eller
stormvinde hindrede det.
I aaret 1789, da sommeren var varm og der tillige faldt
rigelig regn, modnedes paa Toten :
Bygget i........84 dage
Havren i....." . . . 90 »
Graa erter i . ......102 »
Sommerhvede i......114 »
I den kolde sommer 1784 behøvede bygget 104 dage, og
erterne blev ikke modne.
Man var i ældre tid meget bange for frost, og frostskade
synes i hin tid at have været hyppigere end nu, maaske fordi
der var mere myr og myret mark.
Fra Toten heder det i 1743, at der 3 gange om sommeren
indfalder fatale frostnætter, nemlig de første omkring 6te mai,
«de er fire i tallet og kaldes elge-skjelve», endvidere St. Hans
og efterfølgende nat, da kunde kornet undertiden fryse i
skud-belgen, dernæst barsoknætterne; disse var de farligste, og der
til-føies, at «er der stille og klar himmel i disse nætter, da Gud
bedre os».
Elgskjelv kaldes den frost, som indtræffer paa den tid, da
elgkoen kalver; den kaldes ogsaa «elskjøl». Den sædvanlige tid
for elgkalvens fødsel er slutningen af mai og begyndelsen af juni,
men enkelte kalve kan fødes allerede i april. Paa Toten sættes
her tiden til omkring 6te mai.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
