Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBKL’G.
503
At visse nætter er frostnætter fremfor andre, bar været
almindelig tro; iagttagelserne viser imidlertid, at det er ikke
særlig farlige dage; men mere udsat er, som rimeligt kan være,
vaaren og høsten fremfor sommeren.
Ruge skri ver i Valdresia reserata:
«De som siger, at kornet å l’ordinaire fryser i Valdres, vide
ei selv, hvad de sige. A l’ordinaire fryser det aldrig, og naar
det fryser, er det meget sjelden generalement.»
Kornet fryser alene paa de steder, som ligger i meget trange
dale ved smale elves udløb, hvor den saakaldte elvesno gjør skade,
og paa saadanne steder, som ligger meget nær under fjeldene og
ikke er skogbare.
Agerbrug dreves i ældre tid kun paa tør, oplændt jord, fordi
man ikke kjendte eller benyttede afgrøftning. Senere, da
afgrøft-ning var bleven kjendt over store dele af landet, blev den dog
kun lidet benyttet af bønderne.
Efter 1750 foretoges hyppig afgrøftningsarbeider, men det
var kun undtagelser, patriotiske foretagender, der ofte lønnedes
med præmie.
De tørre, oplæudte agre trængte heller ikke synderlig anden
afgrøftning end anbringelse af aabne grøfter omkring agrene.
Afgrøftning af myr var en stor sjeldenhed.
Al ager tilsaaedes vistnok hvert aar i den ældste tid.
Envangsbruget var almindelig. Agerarealet var lidet i
forhold til fæet, og dette fik sit underhold fra enge og vidtstrakte
havnegange og ved indsamling af skogfoder og andet. Derved
kunde jorden gjødsles rigelig, saa der aar efter aar kunde
dyrkes korn.
Men ved denne brugsmaade vilde ugræsset gjerne tage
over-haand. For at afhjælpe dette lagdes ageren øde eller brak et
aar eller flere. Dette kaldtes attlega og trøde, trø, træde, træ, af
oldnorsk trçö, egentlig et af fæet optraakket stykke mark, fold,
kvi, trø.
Det ensidige kornbrug med daarlig bearbeidning og tidlig
saaning hjalp frem ugræsset. Det optraadte ofte som en
landeplage. Floghavrens herjinger kunde lægge gaarde øde. Det var
en udbredt tro, at almindelig havre kunde forvandles til landhavre.
Saa sent som i 1780-aarene, siges «de største natur- og
agerkyndige ikke vove at negte dens mulighed». Naar landhavren
tog for sterk overhaand, lagdes ageren øde et aar eller flere, i
hvilken tid den anvendtes til attlega; dette kunde anvendes til
havn for kreaturerne, til slaat eller ogsaa udførtes
brakbearbeid-ning. 1 Gudbrandsdalen høstede man undertiden landhavren
moden og benyttede dens kjerne til malt; den skulde give. «et
lifligt øl».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
