Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•JORDBRUG.
509
Nedbørhøide i millimeter.
KvandalsVold i Lom......395
Rogne i Østre Slidre......521
Granheim i Vestre Slidre .... 559
Vang i Valdres.......475
Der er efter dette meget liden nedbør i disse bygder; men
aller mindst i Øvre Gudbrandsdalen. Regnhøiden er forøvrig
meget forskjellig fra aar til andet, som de før meddelte tabeller
viser (pag. 256 og 260).
I disse østlandske fjeldbygder og i nogle af de inderste
fjord-bygder i Sogn har korndyrkning været en hovednæring, navnlig
dyrkning af byg. 1 disse bygder dyrkedes næsten ikke andet før.
I den sidste tid har man dyrket endel rug, men bare «væ
ring», vaarrug.
Foruden i Nordre Gudbrandsdalen vandes agre i Lærdal og
Lyster.
Jordbunden er her tør. Grøftning er her saa godt som ukjendt
og ikke anvendt paa den fra gammel tid dyrkede jord. Uden
agervandingen vilde der lidet eller intet kunne avles paa de fleste gaarde.
Vandingens formaal er i Gudbrandsdalen udelukkende at
tilføre jorden det for plantevæksten nødvendige vand, medens
varmetab ved det kolde vand søges undgaaet. 1 langvarige
tørke-perioder senere paa sommeren kan vandet risle over til stadighed,
da der i saadanne tider aldrig skorter paa varme.
Nedbøren eller tilgang paa vand bestemmer mange steder
avlingens størrelse.
Kunstig vanding vil maaske lønne sig paa steder med
nedbørmængde under 500 mm. om aaret, eller under 240 mm. i
vækstperioden, hvis der er let og rigelig tilgang paa vand fra
elve. Der kan ogsaa være steder, hvor kunstig vanding vilde
svare sig, selv om aarsnedbøren er større, hvis nedbøren i
vaar-maanederne er særlig liden.
Agervanding er gammel i Gudbrandsdalen. Peder Claussøn
Friis omtaler den i sin «Norriges Bescrifuelse», som sandsynligvis
er endelig udarbeidet i 1613. Han skriver her om
Gudbrandsdalen: «Oppe under Fieldet ledsage de Vandet udi Render ned
aff Klippen oc ud paa deris Agre, at dygge oc vande, naar tørre
Sommere ere.» Agervandingen er her drevet før aar 1600 og er
maaske meget gammel.
I Lom var præstetienden i 1664 88 tønder rug og 283
tønder byg, hvad der svarer til en avling af 887 tønder rug og 2831
tønder byg. I forhold til det hele fogderi er denne avl saa
betydelig, at den eiendommelige vandingsmetode af agrene vistnok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
