Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572
KRISTIANS AMT.
ialfald paa den tid, sagnet blev til, var gode heste paa
Oplandene; og sagnet er allerede paa Snorres tid gammelt.
Gudbrandsdølerne har allerede tidlig havt erfaring i
opdræt af heste.
I 1729 udtaler saaledes fogden H. Stenersen, der vilde have
dem til at oprette stutterier, «at bønderne fra gammel tid af
har beflittet sig paa at tillægge og opføde heste og vil ikke
tro eller formode, at nogen kan give dem derom bedre
information end den, de allerede af erfarenhed har tillagt sig».
Statholder Gyldenløve befalede i 1696, at samtlige bønder
«skulde ei holde andre heste end gjeldinger og hopper undtagen
2 eller 3 mænd udi hvert sogn, som skulde holde store og
dygtige staaheste med videre». Dette blev ikke efterkommet, og i
mange aar holdt man blot hingste.
Det var en erfaring fra krigen med Sverige, at rytteriet,
som stilledes, var faatalligt og havde daarlige heste. De
foranstaltninger, som spores til hestavlens fremme, tog sigte paa at
skaffe en mere brugbar rytterhest.
Paa den store nordiske krigs tid var rytteriet talrigt, men
det led af mangel paa heste. Fra denne tid er en af de første
beretninger om hesteavlsforholdene i større distrikter af vort land.
En kommission bereiste de østen- og søndenfjeldske distrikter
for at skaffe heste. Af denne kommissions rapporter sees, at
der til landet var indført ikke faa hingste af dansk afstamning;
det kan erindres, at det Brockenhusiske rytteriregiment med fuld
opsætning overflyttedes til Norge omtrent en menneskealder forud.
De nyoprettede regimenter led mangel paa heste, og indførsel af
geledheste fandt sted.
Allerede i begyndelsen af det 18de aarh. opdrættede
gudbrandsdølerne mange gode heste og drev desuden en udstrakt
mellemhandel med vestlandske heste. Gudbrandsdalen kunde
allerede ved aar 1711 skaffe større og værdifuldere heste end
nogen anden egn af landet.
Fra sidste halvdel af det 17de aarh. stillede de oprettede
kavaleriafdelinger nye krav til den norske hest; der forlangtes
en vis størrelse, der ikke var saa let at opnaa for en hest af
ublandet norsk race, og desuden vilde man have en god
ridehest. «Dragonmæssige» heste var det ofte vanskeligt at skaffe.
I 1711 kjøbte officerer heste til kavaleriet i bygderne
omkring Kristiania, i Solør og Odalen, Valdres, Hallingdal og i
Gudbrandsdalen. Priserne varierede fra 15—20 rdlr. pr. hest.
I Gudbrandsdalen kjøbtes de værdifuldeste; høiden var der
større end andensteds.
Fra dragonkaptein Matheson er der en rapport, dateret Lom
20de april 1711, hvoraf sees, at danske hingste benyttedes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
