Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-ÆDRIFT.
573
avlen. Saaledes havde assessor Schmidt i Vaage «1 elgsblacket
dansk grahest med sort extremité 14 palm (9V2 kvart); han
havde ikke anden grahest til sit stutteri og vilde derfor beholde
den selv. men hvis han maatte sælge, kunde han ikke have
under 150 rdlr. for hesten». Sognepresten i Lom, de Fine, havde
«en mørk elgsblacket grahest med sort extremité, 10 aar 13 palm,
som han behøvede til en hoppe, da han ingen anden grahest
havde; maatte han sælge den til kavaleriet, kunde den ikke
afhændes under 40 rdlr». Endvidere meldes fra Vaage om «en
sort, stubrumpet dansk grahest». Hingsten ansaaes for
værdifuld, men «er saa sky for skud, at ingen kan regjere den».
De da indkjøbte heste var af farve rødblakke, rødgulblakke,
gulblakke, graa, blaaskimlede, meget sjelden brune eller sorte.
1 Gudbrandsdalen dreves efter dette allerede dengang krydsning
med danske heste. Denne krydsning er maaske ældre, idet det
ikke er usandsynligt, at de hvervede danske eller tyske
kavaleriafdelinger indførte danske eller udenlandske heste i det
17de aarh.
En kommission af 1729 lod indhente erklæringer om
hesteholdet i forskjellige landsdele, idet der paatænktes anlæg af
stutterier.
I Gudbrandsdalen fogderi var der dengang 1 563 hopper og
157 hingste, hvilket tyder paa megen hesteavl. Fogden beretter,
at indbyggerne mente, at de ikke kunde holde andre hopper
end de, de behøvede til gaardsbrug, da deres brug og drift var
tungvindt. Deres næring bestod fornemmelig i at lægge sig til
heste og kvæg, og naar heste var i pris, beflittede de sig paa at
ale føl, men naar prisen var ringe, tillagde de sig heller kvæg
istedet. Der afsattes en hel del heste til dragonheste til
byerne og de omliggende fogderier. Der klagedes over rovdyr.
Paa Toten var 468 hopper og 43 hingste. Præsten Ole
Hannibal Hoff mente, at der var ingen fordel ved at opale
dragonheste; det koster meget at kjøbe hest og holde store hopper,
der æder meget og arbeider lidet; flk man held med en fole, er
der knapt nogen, der spørger efter den.
I Land var der hingst og hoppe paa næsten hver gaard.
Paa Hadeland, i Jevnaker og Gran, var det samme tilfældet paa
en hel del gaarde; her fandtes dog adskillige «gjelke». Der
holdtes kun heste til gaardsfornødenhed.
I Valdres var der i Slidre 17 hingste, resten hopper samt
nogle valakker. I Aurdal 5 hingste og adskillige valakker.
Vang maatte kjøbe heste. De heste, der brugtes til den lange,
besværlige vedtransport, maatte mest fodres med korn.
I Valdres drev man ved 1729 kun lidet med hesteopdræt,
og det synes ikke senere at have bedret sig; thi 1743 skriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
