Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574
KRISTIANS AMT.
sorenskriver Wisløff om Valdres, at der var kun faa, der holdt
hopper, men de lagde mest vind paa gjelke, som benyttes til
drift og kjørsel. De faa føl, der avledes, forulykkede i regelen i
myrer eller sønderreves af vilde dyr. Præsten Hannibal Hammer
beretter, at der i Gran præstegjeld avledes gode heste af
middelmaadig størrelse.
Fra Toten berettes i 1743, at man især lagde sig efter heste
og kjør, hvoraf hvert aar solgtes nogle hundrede ; der tilføies, at
de heste, der opdrættedes, var smaa. For hele sorenskriveriet
berettes, at de fleste holdt hopper, som næsten alle var smaa,
af 9—11 palmers høide (6Vä—8 kvart); derhos var de slet
forsynede med hingste, saa de flk kun faa og dertil smaa og
daarlige føl, som, naar de blev en 3—4 aar, solgtes for en ringe
pris paa markederne. Dragonheste kjøbtes til de fleste udrederes
udarmelse fra Gudbrandsdalen. Der klages over, at de bliver
tilholdt at skjære dragonhestene; det faldt gaardbrugerne altfor
besværlig at holde to saa kostbare heste som en dragonhest og
en hingst.
Det berettes videre, at der omkring midten af det 18de aarh.
fra Jylland kom en hingst til den daværende sognepræst i
Gausdal.
E. M. Grave, residerende kapellan i Gausdal fra 1772—78,
beretter i breve om Gudbrandsdalen til historikeren Suhm, at en
præst paa Vaage, hr. Anders Munk (1722—37), havde med stor
bekostning forskrevet heste fra Danmark, og ham havde man at
takke for det smukke slag.
Sognepræst Johan Storm omtaler i 1775 hesteavlen i
Gudbrandsdalen. Vestlandshestene, mener han, er de rette ældgamle
norske heste, smaa men lette, nette og vakre; Gudbrandsdalens
heste derimod er af dansk kuld, store og anselige, og agtes for
gode at slide op til bondebrug; de sælges derfor heller (helst
naar de er dragonmæssige) paa Kristiania marked, og der
ind-kjøbes igjen brugsheste paa Purkeskindsmarked af nordfjordingen.
Hiorthøy omtaler, at hesteavlen var af megen betydenhed;
enhver fuld- eller halvgaard holdt gjerne en, to til tre hopper
og kunde vente sig, naar det lykkedes, et, to til tre føl, hvilke
de opfødde almindelig, til de var 3 aar gamle; var det et godt
føl, solgtes det almindelig paa Kristiania marked i det 4de aar,
hvor de for et saadant føl kunde faa 60 rdlr. og mere; de største
opkjøbtes til dragonheste.
Dovre anneks i Lesje præstegjeld samt Vaage og Fron
præstegjeld afsatte, efter Hiorthøy, de fleste og bedste heste.
Hingst holdt hver anden eller tredie mand; om sommeren
bedækkedes et antal hopper af denne hingst. Ofte var der
blodige slagsmaal mellem hingstene om hopperne. Skjønt den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
