Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-ÆDRIFT.
575
svageste hingst mistede sine hopper nogen tid, søgte disse dog
hen til den, som de var vant til at følge, og denne drev
dem straks til et andet sted for ikke paany at møde sin
modstander. Det var, efter Hiorthøy, en almindelig feil, at der
holdtes for mange hingste; enhver formuende bonde maatte,
efter vedtagen skik, have en hingst, enten den var god eller
ikke; derved blev stutterierne bedærvede, og ofte tog saavel
hopperne som føllene skade ved disse hingstes tvekampe.
De anseligste heste var, efter Hiorthøy, en blanding af norske
og danske heste, hvilke dog begynder mere og mere at udarte.
De vakreste var paa Dovre, da bønderne der havde leilighed til
at faa sine hopper bedækket af de vakreste hingster, som holdtes
paa Dovrefjelds stuer af opsidderne der; især disse søgte at
forbedre hesteavlen, som var en af deres vigtigste næringsveie;
især manden paa Drivstuen var bekjendt for hesteavl, og han
havde faaet i præmie en skuepenge for sin hesteavl.
Avlsformaalet har dengang vistnok nærmest været en
militær- og en luksushest. Hiorthøy anfører, at de store heste
skaane-des for tungt arbeide; man øvede dem paa banen, ikke mindst i
Vaage, hvorfra ogsaa senere saa mangen traver er kommen ud
i verden.
Amtmand Christian Sommerfelt ytrer i sine «Efterretninger
angaaende Kristians amt», at Gudbrandsdalen længe havde været
berømt for gode heste, hvilke skulde have sin oprindelse fra en
vakker hingst, som en der boende embedsmand for mange aar
siden indførte. Endnu avledes der mange og brugbare heste, men
ikke saa mange anseelige som forhen. Aarsagen var upaatvilelig
den, at de bedste hingste solgtes ud af bygderne, førend de var
tre aar gamle. Derimod var hesteavlen paa Toten meget forbedret
ved en dansk hingst og en anden, som Sommerfelts fader flk fra
Holsten. H. C. Borchgrevink havde faaet en hingst fra de
kongelige stutterier, saa det var at vente, at forbedringen vilde blive
varig.
Hestesalget fra Toten var dengang, næst salg af korn,
bygdens betydeligste indtægt.
Den hingst, som amtmand Christian Sommerfelt omtaler, kom
1794 til Toten fra Fredriksborg stutteri; det var en 4-aarig
blisset hingst af det røde stod med jagthorn-brændemærket.
I «Budstikken» for 1818 heder det, at det synes rimeligt, at
danske heste har været indførte til Gudbrandsdalen af enkelt
privat mand. Mellem hestene i landets øvrige egne og i
Gudbrandsdalen var der stor forskjel i størrelse og skabning, og der var
tegn i Gudbrandsdalen paa, at der var to forskjellige racer, en
stor og en liden. Man vidste bestemt i det mindste af en dansk
hingst, som kom til Faaberg, da de norske tropper kom tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
