Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576
KRISTIANS AMT.
fra Holsten i 1760, og en vakker og god race havde vedligeholdt
sig til denne tid paa gaarden Søndre Hove i Faaberg. Dog var
der vistnok store heste i dalen før det holstenske tog.
Efter alle de her nævnte meddelelser har antagelig allerede
i det 17de aarhundrede de i landsbygderne stationerede danske
eller tyske hvervede kavaleriregimenter af og til indført danske
eller andre udenlandske heste. Sikkert er det, at der kom
adskillige fremmede hingste til Norge i det 18de aarhundrede,
saaledes til Gausdal, Faaberg, Vaage og Toten. Det var danske
hingste, fredriksborgere, jyder og holstenere, som præster og andre
embedsmænd forskrev «med stor bekostning».
Disse hingste indførtes, fordi de oprettede nationale
kavaleriafdelinger krævede større og mere «dragonmæssige» heste.
Byernes forbrug af den slags heste øgedes rimeligvis ogsaa. Denne
krydsning var ikke blot af forbigaaende betydning, men satte
varige spor i Gudbrandsdalens og Mjøsdistrikternes hesteavl.
Dalens heste øgede sin størrelse, ændrede snit, forandrede til
og med farve.
Nogen statsforanstaltning med bevidst formaal at ophjælpe
hesteavlen var ikke kommet til udførelse. Derimod har ikke faa
hingste været indført og har sat varige mærker. Fra de
oprindelig smaa landheste har under medvirkning af indført blod og
godt opdræt udviklet sig en større og anseeligere type ved siden
af de smaa oprindelige heste. Det kan neppe antages, at
udviklingen af den nord-gudbrandsdalske hest i den mægtigere type
udelukkende kan skyldes renavl; thi den mindre og uanseeligere
hest findes ved siden af den store og anseeligere i en egn og paa
et tidspunkt, da der ikke var tale om et opdræt af forskjellige
racer.
Gudbrandsdalens jordbund og klima, dalens udmærkede
fjeldbeiter og den maade, hvorpaa hesten er blevet opdrættet og
brugt, har i forening med det stedfundne udvalg af avlsdyr, tildels
af fremmed blod, frembragt dølehesten.
Kystdistrikterne havde i det 18de aarhundrede overskud af
heste, hvilke kom de østenfor liggende dele af landet tilgode.
Hestene — flest hingste — kom over fjeldet nedigjennem de
sydøstlige dalfører. Her dreves en mellemhandel med heste, i
Gudbrandsdalen dreves opdræt af bedre heste, medens denne saa
vel som de øvrige dalfører benyttede de kummerlig opfødte
vest-landsheste, før de solgtes til Østlandets slettebygder. Det
sydøstlige af landet med sin skogdrift, bergverksdrift og jordbrug
trængte tilførsel af heste. Hertil kom, hvad kavaleriafdelingerne
og byerne trængte af bedre heste.
Vestlandet tilfredsstillede det store behov for heste, og endel
fandt vei over grændsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
