Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-ÆDRIFT.
577
Hele aarhundredet igjennem klagedes især af officererne over
udførsel af heste til Sverige. Disse klager førte til gjentagne
forbud mod udførsel af heste til Sverige. Forbudene virkede ikke.
Sine store heste afsatte gudbrandsdølerne paa Kristiania og
Grundset markeder. De var kostbare og blev ikke brugt til
gaarden« drift. Til arbeidsheste benyttedes affaldet i avlen og
fjordheste, som blev kjøbt paa Purkeskindsmarkedet, som holdtes
aarlig ved St. Hansdags tider dels paa Lom, dels i Vaage og dels
ved Dovre bro.
Kraft omtaler, at i Gudbrandsdalen holdt gjerne enhver fuld
og halv gaard 2 til 3 hopper, hvis føl afsattes i det fjerde aar
til Kristiania og sydligere egne, og de afgav gode kavaleri- og
rideheste. Alle præstegjeld i dalen opfødde heste til salg; men
de bedste fik man fra Dovre sogn, som han kalder hestens
yndlingssted, da dette dyr i de mere lavtliggende egne skulde faa
tungere fodskifte, længere haarvækst og dorskere natur. Paa
Dovre kunde bedre vaages over racens renhed, da ingen andre
heste end indbyggernes egne beitede her. Ogsaa Vaage og Fron
præstegjeld afsatte mange heste.
Det første forsøg i det 19de aarhundrede paa at ophjælpe
hesteavlen var ved at oprette et stutteri paa Hjerkinn.
I 1829 indsendte professor C. Boeck en forestilling til
finansdepartementet om nødvendigheden af at ophjælpe landets hesteavl.
Hesteavlen stod i det hele paa en god fod, men de almindelige
klager over mangel paa smukke, feilfrie og gode heste var
berettigede.
En dygtig stodhingst var neppe at opdrive i det hele land.
Forbedring af den norske hest kunde opnaaes ved at udbrede
gode stodhingste, og han foreslog anlæg af stntteri.
Efter en reise til Dovre i 1829 foreslog Boeck oprettelse af
et stutteri der.
Der gik flere aar hen, før noget kom istand.
Veterinærklassen i Selskabet for Norges vel hævdede i 1843
nødvendigheden af til stamheste paa Dovre at finde en art af
norsk race, aldeles ublandet.
I 1843 overdroges fjeldstuen Nordre Hjerkinn til leilændingen
Jon Simensen, mod at han forpligtede sig til for egen regning,
men under offentlig kontrol, at anlægge og drive stutteri paa
fjeldstuen Hjerkinn.
Som avlsmateriale valgtes, efter raad af veterinærklassen i
Selskabet for Norges vel, i 1844 den rene norske hest —
fjordhesten.
Veterinærklassens medlemmer var sommeren 1844 paa
Hjerkinn, hvor der i juni maaned kom en hel del heste fra Bergens
37 — Kristians amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
