Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578
KRISTIANS AMT.
stift og Romsdalen gjennem Lesje og Dovre til Trondhjems
marked.
Det lykkedes ikke at finde en god stamhingst.
Paa Romsdals marked kjøbtes da en for stutteriet skikket
hingst og desuden to hopper. Disse tre stamdyr kostede
tilsammen 1040 kr.
Direktionen i Selskabet for Norges vel bevilgede et rentefrit
laan paa 4 000 kr. og 972 kr. som gave.
Stutteriet havde i 1846 6 hopper.
Forhaabningerne til stutteriet skuffedes. Hele anlægget førte
en kummerlig tilværelse.
Af stutteriets 32 føl blev 15 hvide, 2 brune og 2 brunblakke
og egnede sig ikke som vordende stamdyr. 12 borkede føl var
opdrættede; men ingen af disse var velskikkede som avlsdyr.
Statsagronom Lindeqvist undersøgte i 1855 stutteriet og giver
et sørgeligt billede af stutteriets tolv heste og det hele stel.
Dets nedlæggelse blev besluttet ved kongelig resolution af
18de oktober 1856. Samtidig nedlagdes den ved kongelig
resolution af 12te august 1848 oprettede underafdeling paa Fokstuen.
Aarsagerne til, at dette foretagende helt mislykkedes, er flere.
For hestene af fjordrace var stedet uheldig valgt; thi fjordhesten
stod i liden kurs i disse bygder, og stedets egne døleheste var
større og anseeligere.
Stutteriets hesteslag stod afgjort under det hesteslag, som
betaltes bedst, og i de selvsamme egne var der en fuldgod stamme
til at danne grundlaget for avl.
I Nordre Gudbrandsdalen kjendte man godt fjordhesten, men
kun som en handelsvare, som betaltes daarligere end deres egne heste.
Stutteriet blev neppe tilfredsstillende bestyret; der var truffet
uheldigt valg af hingst; derhos var der ofte fodernød paa
stutteriet, og det var netop forudsætningen, at et rigeligere opdræt
skulde udvikle fjordingen til en bedre type.
Stutteridyrene blev ikke helt afsondrede.
Ungdyrene parrede sig vildt i tidlig alder. Og unge hingste
bedækkede stutteriets hopper.
I det 19de aarhundrede indførtes adskillige fremmede hingste;
men kun en af dem har formaaet at skaffe sig et varigt navn i
avlen: den brune engelske fuldblodshingst «Odin».
«Odin» kom i 1834 til Norge. Den var født i 1830 paa
Hampton Court, den engelske konges stutteri, og var af
udmærket afstamning. «Odin» blev farfars far til «Veikle-Balder», en
af stamholderne i den gudbrandsdalske hesterace.
Storthinget bemyndigede i 1857 regjeringen til for statskassens
regning at anskaffe og udsætte norske stodhingste. Til dette
øiemed bevilgedes indtil 8 000 kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
