Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-ÆDRIFT.
579
I aarene 1857—61 indkjøbtes femten hingste af
gudbrandsdalsk race og en halvblodshingst.
Udstationering af stamhingste fik ikke lang varighed, og
efter faa aars forløb nedlagdes det hele foretagende. Staten eier
nu inden det østlandske hesteavlsdistrikt kun de til dens
sæter-drift nødvendige hingste; derimod ydes amter, kommuner,
hesteavlsforeninger og hingstbolag bidrag til indkjøb af stamhingste
(andelshingste) efter en bestemt skala: 3 000, 2 500 og 2 000 kr.
for henholdsvis første-, anden- og trediepræmiehingste, som har
fyldt fire aar.
Af større betydning blev hesteudstillingerne. Fæsjaa med
udstilling af heste blev holdt i 1857 paa Lillehammer og i 1858
i Gausdal.
Den første hesteudstilling her i landet holdtes paa
Mælums-volden i Gudbrandsdalen, den gamle markedsplads ved Stav i
Tretten i Øier. Her mødte 53 heste, hvoraf 33 hingste. Den
var nærmest som en prøve, for at se, hvordan deslige
foretagender vilde arte sig. Dette forsøg faldt heldig ud, og der blev
fra 1861 oprettet en aarlig hesteudstilling paa Stav i Øier, at
holdes den sidste tirsdag og onsdag i august, omtrent samtidig
med et fra tidligere tid paa samme sted bestaaende hestemarked.
Ved denne udstilling, som blev fortsat fra 1861 til 1886 som
hovedhesteskue, kan fremstilles heste fra hvilkensomhelst egn i
landet, og de mest udmærkede bliver tildelt præmier. Alle
præmierede hopper tilligemed hopper, som ansees for gode avlsdyr,
faar, saavidt der er plads, fri havn og bedækning af en
udmærket hingst i statens havnegang.
Senere blev der flere udstillinger.
I 1874 blev bevilget midler til hesteudstilling paa Hamar.
1886 flyttedes udstillingen fra Stav til Lillehammer.
Med disse udstillinger arbeidede hesteavlen til 1902, da der
blev oprettet en hesteudstilling ogsaa for Gjøvik. Denne
udstilling indtager en særstilling, da den kun omfatter raskere
lande-veisheste.
Avlen af den vakre hest med fint hoved og vakkert ørelag
fortsattes til over midten af det nittende aarhundrede.
Behovet for arbeidshest og reglerne for uddeling af præmier
fremkaldte en tyngre hest, saa at det blev sagt, at hesten for
tungt trækbrug, den grove, svære, «ne’atvuksne», benføre,
loddenbente dølehest var nutidens gudbrandsdalske race.
1869 udfærdigedes regler, hvorefter præmie kun kan
tilkjen-des saadanne heste, «som med hensyn til passelig størrelse,
legeinsform, formfyldighed, benførhed og øvrige egenskaber er saa
beskafne, at de kan stilles i klasse med de bedste
gudbrands-dalske heste».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
