Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
612
KRISTIANS AMT.
Paa de fleste sætre foretages skumningen med haandseparator.
En god separator bør ikke efterlade mere end 0.10—0.15 pct.
fedt i skummetmelken.
Gudbrandsdalen er efterhaanden blevet hoveddistriktet for
blandet gjedemysost og flødemysost, og dette er kommen i en
udmærket gjænge; kyndigheden i denne ystning er nu jevnt
udbredt over hele dalen.
Der er i senere tid indtraadt en forandring i gjetostens
tilvirkning, idet den nu næsten overalt ystes blandet af gjetemelk
og komelk og med al den fløde, som indeholdes i melken. Denne
røde ost kaldes da fedost. Den hvide ost bliver da for tør og
gives til grisene. Ægte gjetost er nu en sjeldenhed.
Der kan af gjetemelk og gjetemelk med komelk lages 3 slags
rød gjetost, nemlig ægte gjetost, blandet ost og fedost. Dertil
kommer hvidosten.
Ægte gjetost tillages paa følgende maade: Efterat den
usepare-rede melk er svagt opvarmet i ystepanden, tilsættes løbelaag. Denne
kjøbes nu færdig, medens man før fik fermentet fra maven af
drikkekalve. Ved løbelaagens indvirkning udskilles ostestoffet eller
kaseinet og optages i en kurvform, hvori den medfulgte myse
presses af den. Naar den er hærdnet saameget, at den har faaet
form, lægges den i hylder i stuen for at gjære. Dette bliver ægte
hvid gjetost. Mysen siles nu for ostestof og koges ind til passende
fasthed, øses op i et traug og stampes, til den bliver kold, hvorpaa
den haves i træform, til den er hærdnet (1 døgn), hvorpaa den
sættes i hylder i den kjøligere ystebod, hvor den langsomt tørres.
Dette bliver den ægte røde gjetost.
Den blandede ost tillages paa samme maade, kun med den
forskjel, at man blander sammen komelk og gjetemelk. Den
hvide ost bliver ogsaa i dette tilfælde god, om end ikke som
den ægte hvide ost. Paa mange steder separeres al melk før
ystningen, og gjetefløden blandes i mysen, naar ostestoffet er
udtaget. Kofløden bruges til smør. I dette tilfælde bliver den
røde ost temmelig fed, men den hvide ost bliver tør og gives
gjerne til grisene eller gjeterne.
Fedosten, som nu er den almindeligste ost i disse trakter,
ystes ligesom den blandede ost baade af gjetemelk og komelk.
Al melk separeres før ystningen, og al den fløde, som indeholdes
i begge slags melk, tilblandes mysen, efterat ostestoffet er udtaget,
og koges ind som ovenfor nævnt. Den røde ost bliver meget
fed, men den hvide tør og gives oftest til grisene.
Fedost tilvirkes ogsaa af komelk alene.
Ostenes størrelse er ca. 4 kg. Til 1 kg. ost medgaar 9—10 kg.
melk, naar al fløden tilsættes.
Mysosten bør have en ensartet mærkning, saa at den kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
