- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
334

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33 2

KRISTIANS AMT.

Velstanden var dengang almindelig blandt gaardbrugerne, da
jordbrugene var store, især i de nordligere præstegjeld, og
gaard-mændene her kunde ansees som herremænd i sammenligning med
mange andre egnes bønder. Husmandsklassen derimod, hvis antal
var altfor uforholdsmæssig stort mod hin, var med nogle faa
undtagelser yderlig fattig.

Gudbrandsdalen er en lang dal med mange bygdelag; sprog,
sæder og skikke er tildels ikke lidet forskjellige. I ældre tid var
forskjellen mellem bygderne større end nu; gode veie, jernbaner
og vel og skoler og læsning har forandret meget.

Paul Botten-Hansen, som var født i 1824 i Sel, har i 1853
omtalt befolkningen i Gudbrandsdalen, som den var dengang,
og nævner tiere smaa træk, der viser forskjellen mellem bygderne,
saaledes som de var paa den tid; det gjælder ogsaa her, at meget
er forandret i de to sidste menneskealdre.

Kommer en kvamværing nordenfor Koloen, som er grændsen
mellem Fron og Vaage præstegjeld, mærker selværingen straks
paa hans sniphue, pertentlige sprog eller hans ugenerthed, naar
han byder ham mad eller drikke, at han ikke hører bygden til,
men er en sydværing, skriver Botten-Hansen. Kommer dovringen
eller lesjeværingen ned over Rusten, røber hans. saueskindspels
eller trøie, hans hilsen og lians sprog, især hans sammensnerpede
udtale af vokalerne, straks hans hjemsted, ikke at tale om
lomværingen, som man kjender paa maalsvægges afstand, bare ved
at se hans oppakning, hans keitede dreininger eller den maade,
hvorpaa han spænder hesten fra.

Ligesaa stor skam, som det paa Sel er for en gjæst at spise
op alt, hvad man byder ham, f. eks. af smaabrød, idet han
derved røber en utilladelig skruhsifltenhed, ligesaa umanerligt er det
i Kvam at lade noget tilbage, da gjæsten derved tilkjendegiver,
at værtens mad ikke smager ham.

Langskallerne i Vaage og annekserne ansees som den rette
grundform i Nordre Gudbrandsdalen; om vaageværingen ytrer
Botten-Hansen, at han er stolt, frihedselskende, aaben, ordholdende
og oprigtig, men derhos hævnlysten. Enhver krænkelse af hans
rettigheder eller endog et brud paa hans fordomme tirrer hans
uafhængighedsfølelse og modstandslyst. Indførelse af en ny
salmebog har været istand til at bringe almuen til at reise sig i masse,
og forsøget paa at tvinge den til at synge salmer, trykte med
latinske typer, vilde maaske i det smaa have samme virkning
paa den, som i det store en Karl X’s ordonnanser paa pariserne.

Næsten anden hver voksen person kunde skrive i 1853; 20
aar tidligere bestod de flestes lærdom blot i en ramsenop af
katekismen.

Vaageværingerne ansees for at have gode naturlige anlæg,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free