Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BK FOLKNING.
355
hiisflidsindustri med hvidsomsbroderi og s3iies tidlig at have
indført linned til nndertøi.
1 de indre bygder, hvor agerbrug og fædrift var
hovednæringsvei, var sko i brug; i fiskedistrikterne var støvler
almindelige. I indlandsbygderne har støvler neppe været almindelige
udenfor Gudbrandsdalen, og det er tvilsomt, om de der er meget
gamle og udbredte undtagen hos de velstaaende bønder. I
Gudbrandsdalen brugte storbønder, som besidderen af Bjølstad, i det
18de aarhundrede kravestøvler; paa denne gaard opbevaredes ogsaa
længe et par svære ankelsko med vældige hæle. Baade
kravestøvlerne og ankelskoene var af kalveskind med haarene paa.
Fjeldbonden bruger ogsaa nu helst sko.
De bedste sko for mænd som for kvinder havde oftest spænder,
hyppig af sølv. Navnlig var der i Gudbrandsdalen mange store
skospænder, og de var det hyppigst anvendte sølvsmykke.
Strømperne var tykke uldstrømper, gjerne hvide og ofte
kunstfærdig strikkede efter vakre mønstre. Mange steder var det
almindeligt, at strømperne ikke havde fod, men der brugtes hø
eller halm i skoene og om vinteren klude om de nøgne fødder.
Da knæbenklæder længe næsten overalt hørte til mandsdragten,
lagde man meget arbeide paa strømperne.
Hovedbedækningen har vekslet meget. Rimeligvis har
oprindelig kollehuer været mest anvendte. Omkring 1630 brugte
gudbrandsdølerne hatte.
I de øvre dele af Gudbrandsdalen har ialfald velstaaende
folk for i tiden brugt store hætter, der gik helt ned over
skuldrene, med en liden aabning for ansigtet. Saadanne hætter fandtes
i ældre tid ogsaa i de østlandske rtadbygder og har rimeligvis
derfra fundet vei til Vaage og Lom.
Der er bevaret eksemplarer af denne sort hætter af vadmel
og farvet rødt. 1 Gudbrandsdalen har der neppe holdt sig nogen
erindring om disse hætter.
De røde, blaa eller stribede topluer var i den første halvdel
af det 19de aarhundrede anvendt af bønderne over store dele af
landet; det er rimeligvis den gamle frygiske hue, frihedshuen fra
den franske revolution, som er kommet herop.
Kvindehuerne har ogsaa vekslet, men ikke saa meget som
mændenes hovedbedækning. Det er gifte koners forret at gaa
med hue eller skaut. Der er en sort konehuer, som tidligere har
været brugt i Valdres og endnu forekommer i Jølster, og som
rimeligvis har en meget hoi ælde. Det er muligt, at forbilledet
for disse huer maa søges i en mode fra det 15de aarhundrede,
da damerne paa hovedet bar høie huer af betydelig længde.
Handsker og vanter (votter) omtales i det 17de aarhundrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
