Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNERTINGDALEN HERRED.
19
Huskelhus, nordre, og søndre, gammelt navn Hçskuldarhiis, af
det endnu tildels brugte mandsnavn Hçskuldr, oprindelig vistnok
Hçsskollr, «graatoppen», af hçss, graa; i middelalderen i Norge
gjerne skrevet Hoskollr eller Haskollr.
Korsveien. Navnet maa vel skrive sig fra, at der her fra
hovedveien langs Mjøsen gaar en sti over aasen til Hegge.
Gryte, nordre og søndre. Oprindelig form er vel Gryta, der pleier
at være elvenavn fra først af, hvor det forekommer som
gaard-navn.
Horten. Der gives et sted af navn Horten ogsaa i Lom,
ovenfor Bøverdalen kirke. Horten og Hortum er pladsnavne paa
et par steder sydligere i Gudbrandsdalen. Navne, som kunde
være af samme stamme, er Horta, to fjelde i Stor-Elvedalen,
Horten i Sjaak, udtalt Holten med lukket o og «tyk» 1 samt
enstavelsestone, byen Horten ved Kristianiafjorden (oprindelig
gaardnavn), Horten, skogstrækning i Gjerpen, Hortemo, gaard
i Søgne, Horten, gaard i Aurland i Sogn (tidligere almindelig
skrevet Horken), Horten, fiskevær i Leka i Namdalen og en del
fjeldnavne i den sydvestlige del af landet: Horten i Aardal i
Ryfylke, Aurehorten i Bykle i Setesdalen, Moltehorten i
Hjelmeland, Hortfjeldet i Fyresdal og Hortenuten i Saude i Ryfylke.
Ved enkelte af disse navne, som det i Aurland, kan man tænke
paa en lydforandring af hçlkn, stenet grund, klippegrund. Dette
gaar dog sikkert ikke an i de fleste af de anførte tilfælde, og
for disse bliver forklaringen meget usikker. Der kunde tildels
tænkes paa sammenhæng med hort, den haarde, knudrede ydre
bark paa ældre træer, især asp og furu, som rigtignok kun
kjendes fra det nordenfjeldske. Med hort er beslægtet det
ny-islandske hörtl, ujevnhed paa frossen is. Stedsnavnet Horten
forudsætter et gammelt ord hort og Hort et gammelt hörtr. Disse
ord har formodentlig betegnet ujevnhed, knude overhovedet, og
deraf er ordenes brug i stedsnavne at forklare. (S. Bugge).
Mælum, gammelt navn Meöaleimr, Mellemgaarden, sammensat
med heimr.
Roterud, gammelt navn Rötaruö, af rot, trærod.
Bjørke maa oprindelig have lydt Bjarka.
Mjølnerstuen, af mjølnar (mjulnari), møllemester.
Flaten, af flçt, flad strækning.
Steig, gammelt navn Steig. Dette navn maa være afledet af
stiga, at stige, og sigter isaafald paa flere steder, saaledes ogsaa
her, til høi beliggenhed. Gaarden her ligger 343 m. over
Mjøsens flade.
Bollerud, gammelt navn Bollaruö, af det gamle
mands-navn Bolli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
