- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Fjerde del (1913) /
295

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDRE AURDAL HERRED.

295

bruges i betydning af noget tvedelt, tvekløftet, saaledes om
bælgplanternes frøhus, om benene i et par bukser o. s. v.
Gaarden ligger ved udløbet af en tværelv, her til Dokka, med dybt
indsænket leie, og navnet har vistnok fra først af været denne
elvs navn, Skalm.

Ullensaker, gammelt navn TJllinsakr, sammensat med akr.
Samme navn i Hemsedal, nu Ulsaaker, og Iste led Ullins-,
desuden i adskillige andre gaardnavne. Ullinshof var det gamle
navn paa Ullensaker præstegaard, ligesaa paa Nes præstegaard
paa Hedemarken og paa Ullershov i Nes, Romerike. Videre har
man Ullinsvangr, det bekjendte kirkested i Hardanger og Ullinsyn
i Vaage, hvor ligeledes en kirke staar. Paa grund af den paa
3 steder forekommende sammensætning med hof, maa det
ansees for utvilsomt, at dette Ullin, der efter de forbindelser, hvori
det forekommer, maa gaa meget langt tilbage i tiden, er et
gammelt gudenavn. Dette styrkes derved, at flertallet af de steder,
som har navne sammensatte dermed, er gamle kirkesteder.
Kirker lagdes i den første kristelige tid gjerne paa steder, hvor
hedendommens guder før havde været dyrkede. Guden Ullinn
kjendes ikke ellers; det bliver ganske usikkert, om han er Ullr
under en anden form eller en ganske forskjellig guddom.

Haukedalen ligger ved en bielv til Dokka, og 1ste led er
antaget at være et elvenavn. Hauka og Haukaaen, afledet af
fuglenavnet haukr, høg, har været almindelige elvenavne og Andes
endnu paa mange steder. En gammel form fra 1337 tyder dog
paa et navn af hunkjøn, Hauk, genitiv Haukar, der ikke kan
have noget med fuglenavnet at gjøre. Det hører mulig sammen
med folkesprogets hauk, hujen, og hauka, huje, raabe; maaske
hører ogsaa Hauka hid og ikke til fuglenavnet.

Skogstad, gammelt navn Skögsstaöir, sammensat med det
gamle mandsnavn Skogr.

Røste Engeslette, gammelt navn Ruöstçö.

Felle, gammelt navn Fellin, sammensat af fjall, fjeld, og vin.

Ommelstad, gammelt navn Umblauösstaöir. Umblauör henviser
efter S. Bugge vistnok til en ældre form Un-blauör, af et
mands-navn, der ellers findes nogle gange i formen Oblauör.

Garder, gammelt navn Garöar, flertal af garör, gjærde,
gaard.

Erstad, gammelt navn Eiriksstaöir, af mandsnavnet Eirikr.

Harstad, gammelt navn Haröarstaöir, af mandsnavnet Hçrör.

Lunde, gammelt navn Lundi, dativ af lundr, lund. Her staar
en kirke, der imidlertid ikke omtales i middelalderen ; den er vel
fra senere tid.

Avranden, afrand, udkant, en strimmel ude i kanten, aasen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-4/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free