- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Fjerde del (1913) /
297

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDRE AURDAL HERRED.

297

Strøm, gammelt navn Straumr, strømmen; ligger ved Synna.

Nordrum, gammelt navn Noröreimr, Nordgaarden.

Aspegaarden, oprindelig Aspir, flertal af gsp, trænavnet asp,
senere sammensat med garör.

Nylen har navn efter et fjeld af samme navn. Navnet maa
være Nyvei, et lidet horn, oldnorsk knyfill. Fjeldet er en
isoleret høide mellem Synna og Dokka.

Goplum, lille, gammelt navn Gopleimr, sammensat af heimr
med det plantenavn, der nu heder gopla, gaupla (campanula).

Torgunsbøen kommer af kvindenavnet Torgunn.

Klemoen, maaske sammensat med klif, ligebetydende med kleif.

Aamot, gammelt navn Amöt, aamødet. Ved sammenløbet af
elvene Dokka og Synna. Her staar nu sognets kirke.

Odde, af oddi, landtunge. Betydningen maa vel her være en
anden, da gaarden, efter amtskartet, ligger noksaa høit over
Dokka med bråt helding ned til denne.

Skar flien, maaske sammensat med skart, stads, pragt.

Saltstut er en sæter. Navnet betyder maaske salthorn, horn til
at opbevare salt i, i den fra Hallingdalen anførte betydning af
stuthorn, oksehorn, især til gjemsel for olje eller smørelse, og
indrettet til at hænge paa en væg. Benævnelsen maatte i tilfælde
vel nærmest antages at bero paa en lokal situations lighed med
et saadant horn. Forklaringen er dog usikker.

Sollien, gammelt navn, Sölliö, den solbeskinnede li.

Frøisland, gammelt navn Frøysland, af gudenavnet Frøyr.

Vaalhovd, gammelt navn Valhçföi. 2det led hçföi bruges
ligesom hgfuö i stedsnavne om fremspringende, noget svære
fjeldpynter; dette synes efter kartet at passe her. 1ste led
kunde efter udtalen antages at være våll. Rimeligere er det vel
at forklare det som adjektiv valr, rund. Vokalen i 1ste stavelse
maa da være opstaaet ved vokalassimilation. Samme navn i
Seljord og i Rauland.

Kjeglehaugen. Verbet kjegla betyder at spinde taug med
»vindehjul; substantivet kjegla, rebvinde, hjulredskab til at spinde
taug med. Navnet kunde maaske komme af saadan bedrift paa
stedet; eller man kunde tænke paa kjegla, kjævle, kives.

Bratraak, af det gamle råk, græsgang, hvorpaa kvæg drives,
kvægvei, af reka, drive.

Skinnerlien, gammelt navn Skinnaraliö, af skinnari, garver,
buntmager.

Engeset, gammelt navn Engsetr, af eng og setr.

Kraakhoved er navn paa et fjeld.

Langleite er at forklare af det af lita, se, dannede leite, i
den af Aasen anførte betydning: strøg, hvori dalen eller elven gaar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-4/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free