Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
KRISTIANS AMT.
Homleberg kan komme af elvenavnet Humla.
Jukam, gammelt navn Knjükhamarr. 1ste led er knjükr, høit
og steilt fjeld af rundagtig form (nu njuk, nuk). Kn- er først
gaaet over til Hn-, hvori H- saa er faldt bort. 1 Jukam er
tilsidst n- faldt bort foran j. Navnets sidste led er forkortet af
•oprindelig hamarr.
Ellendshaugen kommer af mandsnavnet Ellend (Erlendr).
Tamburgaarden hører til de mange navne fra nyere tid, som
skriver sig fra, at en mand, der i bygden benyttedes som
musikant, har boet paa stedet.
Hafton er mulig oprindelig Hafråtun, af hafri, havre, eller af
hafr, gjedebuk, og tun-, sidste led kunde ogsaa være tonni, dativ i
bestemt form af to, græsplet, liden grønning mellem klipper og krat.
Strypen. Stryp, sammensnøring af halsen, er maaske det
samme som dette navn. Det beslægtede strüpi findes brugt i
steds-navne, blandt andet om trange indsænkninger mellem høider,
hvad der maaske kan passe her.
Leikebakke. 1ste led er vel leikr i betydningen fugleleg.
Skjærstein kommer vel af sker, som formodes at kunne bruges
om låve, isolerede fjeldhøider.
Skaran er flertal i bestemt form af skçr, maaske her i
betydning «trin i en trappe».
Dølven, gammelt navn Dçlvin, sideform til Dølin, af dalr,
-dal, og vin.
Leitet, gammelt navn Leiti, sted, hvor man kan se langt.
Øihus ligger ved Begna; maaske af øy i betydning: flad,
frodig bevokset strækning langs vand.
Kobberviken. Der er ikke faa stedsnavne, som i lighed med
dette ikke synes at kunne have andet end metalnavnet kobber
til Iste led. I de fleste tilfælde er ikke fundet nogen rimelig
forklaring.
Snuggen. Snugg kan betyde koldt, lidt fugtigt luftdrag
eller hastighed, iver, travlhed, der maaske ogsaa kunde komme i
betragtning. Det maatte vel isaafald her være et persontilnavn.
Langedrag kommer vel af drag i betydning: sted, over hvilket
noget slæbes. Langedrag anføres som navn paa en plante
(aspe-rugo procumbens eller en lycopodium f).
Steinsæteren kommer af mandsnavnet Stein (Steinn).
Lindokken kommer af plantenavnet lin og dçkk og Grosveen
af kvindenavnet Gro eller maaske af Grov.
Høiersæteren, efter sjøen Høleren eller elven Hølera. Hølera
falder i sjøen fra vest. Dens gamle navn har vel været Hylja,
af hylr, høi, dybt og stille sted i et vandløb, deraf kunde være
dannet et sjønavn Hylir, og efter dette atter et nyt navn paa
elven, Hølera.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
