Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Buskeruds amt.
man i Snarum har fundet dels aedel grøn serpe ntiu og dels spraglet,
rodgrøn og hvidgrøn «ofima gnesit» (o: serpentin blandet med
magnesit), hvilke man har forsogt at slibe til søiler, gravmonumenter
og nipssager.
Derimod har gabbrobergarterne i grundfjeldet forsaavidt været af
betydning, som de paa adskillige steder er ledsaget af
ertsfore-komster, særlig nikkelholdig magnetkis (se herom nedenfor).
Øverst i Hallingdal og Numedal findes paa fjeldvidderne
oven-paa grundfjeldet en yngre formation af krystallinske skifere,
nemlig underst en afdeling af forvandlede alunskifere og lerskifere,
derover yngre gneisbergarter; desuden forefindes her ogsaa nogle
partier af formentlig yngre granit- og gabbrobergarter. De ovennævnte
forvandlede alunskifere og lerskifere (fylliter) giver gode fjeldbeiter.
III. De løse jordlag.
Som bekjendt har hele den skandinaviske halvø under et geologisk
temmelig nærliggende tidsrum («istiden»), paa samme vis som
Grønland nutildags, været dækket af en sammenhængende, antagelig
adskillige tusend fod mægtig landis («indlandsis»). Da denne var paa
det mægtigste, strakte den sig som en sammenhængende ismasse ikke
alene over Norge og Sverige, men ogsaa over Nordsjøen til England
og over Danmark og Østersjøen til Nordtyskland og over en større
del af den russiske slette.
Under afsmeltningen af isen efterlod den sig paa mange steder
mægtige grus- og sandvolde (brævolde eller moræner), hvoraf
de længste hos os har været betegnet som «råer»
(Moss—Fredriks-halds-raet paa østsiden og Horten—Larvik—Jomfruland—Grimstad-raet
paa vestsiden af Kristianiafjorden). Slige brævolde ligger i flere trin
bag hverandre fra kysten af og opover mod indlandet, svarende til
forskjellige afsnit af iskantens tilbagerykning under afsmeltningen.
Inden Buskeruds amt kan saaledes eksempelvis nævnes: i
forsænkningen Drammensfjorden med fortsættelse Lierdalen og Holsfjorden,
sydligst den mægtige grusvold, som fra Hurumlandet af næsten
af-sperrer Drammensfjorden ved Svelvig («Svelvigmorænen»); videre
moræner flere steder ved Drammen og i Lierdalen, her særlig lidt
vest for Tranby kirke og lige foran bunden af Holsfjorden. Desuden
moræne lidt øst for Mjøndalen, ligesaa i nærheden af Hougsund.
Isen har ikke alene lagt grus efter sig foran bræranden, men
ogsaa under bunden af ismassen («bundmoræne»); denne slags
brægrus er i stor udstrækning efterladt i dalsiderne og dalbunden.
Ved slutningen af istiden laa landet betydelig lavere end nu,
nemlig i det sydlige Norge med rundt tal 200 m. lavere. Havet
naaede følgelig langt op gjennem vore nuværende dalfører, saaledes i
Laagendalen til ovenfor Langerud nær Kongsberg og i
Drammens-elvens forskjellige sidedale til langt ovenfor Krøderen og til lidt
ovenfor Spirillen og Randsfjorden. Senere har forholdet mellem landets
og havets niveau forandret sig, antagelig derved, at landet er hævet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
