Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geologi.
35
Til forskjellige tider under denne hævning har de masser af grus og
slam, som bræelvene under isens afsmeltning førte med sig, afsat sig
som gamle «orer» («terrasser»), der ved landets fortsatte hævning
er bragt op paa det torre og derfor nu danner sletter eller moer i
forskjellig høide op gjennem dalførene. Udenfor «orerne» afsattes
det finere slam som ler (det ældste ler, saakaldt «mergeller» med
skalrester af sjødyr, som nu kun lever i ishavets kolde vand, f. eks.
ved Spitsbergen; og det yngre ler, saakaldt «muslingler» med skaller
af sjødyr, som nu lever ved vore kyster.)
Af saadanne gamle «ører» eller terrasser, der i regelen er
bestaaende underst i større eller mindre tykkelse af ler og derover laget
sand og grus, kan eksempelvis nævnes: i Laagendalen de store,
skog-bevoksede moer lige söndenfor Kongsberg by, i høide næsten 200 m.
o. h.; videre terrassen ved Hedenstad, i hoide 80 m. o. h. ; i
Drammens vasdrag terrasserne mellem Mjøndalen og Hougsund;
Helgelandsmoen, Hønefosbraaten og Eggemoen lige syd for Randsfjorden,
den sidste i hoide næsten 200 m. o. h.; Sletmoen ved Krøderen,
Bergsund ved Spirillen osv.
Denne oprindelige efter istiden efterladte fyldning af grus og
ler i dalferene er under og efter landets hævning ved det rindende
vands stadige arbeide i storre eller mindre grad udgravet, hvorved
leret og det fine grus dels er omleiet og dels ført tilhavs. Ved
denne udgravning er fremkommet den ofte ujevne, bakkede overflade i
den af disse afleininger dækkede dalbund; som eksempel herpaa kan
nævnes Lierdalen med sin i smaat sterkt udskaarne overflade.
IV. Ertsforekomster.
A. De Kongsberg’ske sølvførende gange.
Solv-ertsen paa Kongsberg er for den allervæsentligste del gediegent
(metallisk) sølv, som i regelen forefindes i blade eller
uregelmæssigt snoede takker og traade; kun i rent underordnet grad
optræder mineralet sølvglans, en forbindelse af 87 pct. selv og resten
svovl; desuden spor af andre sølvertser. Alle disse ertser
forekommer i Kongsberg-distriktet sammen med kalkspat, flusspat, kvarts
og en hel række andre mineraler paa gange (fyldte sprækker), som
gjennemsætter de omgivende bergarter, nemlig gneis eller forskjellig
glimmer-, hornblende- og kvartsskifere, i Vinoren ogsaa gabbro.
Skikt-ningen eller stribningen hos disse næsten lodret staaende bergarter
forløber paa Kongsberg i nordsydlig retning; ertsgangene, som ogsaa
staar omtrent lodret, forløber derimod i østvestlig retning. Først er
bergarterne dannet, senere — efter at bergarterne forlængst var
blevet faste og haarde, som de er nu — fremkom der sprækker,
som fortsætter mod dybet, og tilsidst blev disse sprækker, der oftest
kun var 0,i til 0,5 m. brede, ja undertiden kun papirtykke, fyldte
dels med sølverts og dels med den ledsagende kalkspat, flusspat og
lignende mineraler. Man kan godtgjøre, at saavel disse sidstnævnte
mineraler som ogsaa solvertserne er afsatte af oplosninger (vædsker),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
