Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Buskeruds amt.
som har afsat de nævnte mineraler og sammen med dem sølvet paa
sprækkernes sider, indtil oftest hele sprækken blev fyldt. Der, hvor
sprækkerne ikke helt er fyldte, finder man dem ofte besat med smukt
krystalliserede mineraler, der i stort antal paa grund af sin sjeldne
skjønhed er blevet spredt i mineralsamlingerne rundt om i verden. — Hvor
det i oplosningerne indeholdte sølv og de andre mineraler paa gangene
oprindelig er kommet fra, er et nyt spørgsmaal, om hvilket der i alle
fald tidligere har været mange forskjellige meninger. Enkelte har troet,
at de skulde være kommet ovenfra, andre fra siden, atter andre,
at de skulde vpere kommet fra dybet. Den sidstnævnte opfatning
bestyrkes i sin almindelighed derved, at. ertsgange som de Kongsberg ske
paa forskjellige steder i udlandet er fulgt helt ned til 1 300 m.’s
dyb, uden at gangene har stanset; paa Kongsberg har den dybeste
grube (Kongens grube) hidtil (februar 1894) naaet et dyb af 668 m.
De Kongsberg’ske ertsgange viser ikke alene stor udstrækning i
dybde, men ogsaa til siderne; der er dog den merkværdighed, at
gangene kun er sølvførende over et forholdsvis temmeligt smalt —
kun 50—80 m. bredt — belte, nemlig paa krydsningen mellem
gangene og de saakaldte «falbaand». Som «falbaand» betegner man
saadanne strog af den stribede gneis eller de andre krystallinske
skifere, som er mere end almindelig indsprængte med svovlkis og
andre kise. Undtagelsesvis kan gangene ogsaa føre solv et snes m. eller
lignende til siderne af «falbaandene». Mellem Jondalen og
Kobber-bergsdalen (Saggrænden) lidt vest for Kongsberg by har man to
saadanne store «falbaand», et paa Overberget og et paa Underberget;
og alle de vigtigste gruber er her anlagt netop der, hvor gangene
krydser over «falbaandene».
Sølvet er paa de Kongsberg’ske gange i allerhøieste grad
uregelmæssigt fordelt; enkelte gange er, regnet i det hele og store, fattige,
andre rige, men selv inden de sidstnævnte kan man snart stode paa
gode og snart paa daarlige partier. Leilighedsvis har man saaledes
fundet kompakte, sammenhængende klumper eller blokker af gediegent
solv saa store, at værdien (efter den tidligere gjældende solvpris)
gik op til lidt over 20 000 kr.; og temmelig begrænsede partier,
som f. eks. de bekjendte «Kubbestrosser» i Kongens grube, som man
naaede ned til i begyndelsen af 1830-aarene, gav sølv til værdi
adskillige millioner kr. *. Da man midlertidig nedlagde alle
Kongsberg-gruberne i 1805, var der kun nogle ganske faa m. igjen til
disse «Kubbestrosser», hvis store rigdom man følgelig ikke kunde
kjende noget til. — Paa den anden side kan man i enkelte
gruber arbeide aar for aar uden at finde saavidt meget sølv, at
arbeidet tilnærmelsesvis lønner sig. Saaledes kan nævnes, at «Gottes
* Fra 1816 til xh 1890 blev paa Kongsberg produceret ialt 311,424
kx-fint sølv, til samlet bruttoværdi 47,8 mill. kr., hvoraf netto 21,s mill.
kr. (renter af driftsfondet ikke medregnet). En væsentlig del af
nettooverskuddet, særlig fra den glimrende periode 1833—-1860,
skyldes disse «Kubbestrosser» og øvrige nærliggende partier i
Kongens grube.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
