Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geologi.
37
Hülfe in der Noth» grube, som i forrige aarhundred leverede meget
sølv med godt nettoudbytte, i dette aarhundred helt fra 1835 og op
til 1870- eller 1 880-aarene blev drevet med tab, der samlet beløb
tig til omkring 1 x/z mill. kr.; i de senere aar er man i denne grube
dog kommet ind i rigere partier af gangen. Og Vinoren grube, som
i 1856—77 blev drevet for privat regning, gav i denne aarrække,
ved samlede driftsudgifter 880 000 kr., sølv til værdi 310 000 kr.;
tabet var altsaa 570 000 kr. — Disse tal viser tilstrækkelig
ujevn-heden i fordelingen af sølvet paa gangene.
De Kongsberg’ske ertsgange er spredt over et meget stort distrikt,
af længde omkring 30 km., fra omegnen af Hedenstad kirke i syd til
Dyrebofjeldet i Flesberg i nord, og bredde omkring 15 km.; de
fleste eller i alle fald de vigtigste gange er dog indskrænkede til
Overberget og Underberget ost for Kongsberg by, hvor den for
statens regning for sig gaaende drift nu er samlet. I tidligere dage
drev den norsk-danske ståt grubedrift over det hele distrikt, helt
til Vinoren i nord, næsten op til Jonsknuten i vest og Skaragruberne
i øst, og for privat regning har der, som allerede ovenfor berørt, i
dette aarhundred fra 1856 til 1877 fundet sted grubedrift paa
Vinorens felt.
Historiske og statistiske oplysninger om den Kongsberg ske
bergverksdrift finder man under det senere afsnit «Kongsberg».
Fuldstændig fortegnelse over den mineralogiske og geologiske
litteratur vedrørende Kongsberg, videre ogsaa selvstændig bearbeidelse,
vil man finde i Chr. A. Mtins ters arbeide «Kongsbergs
Ertsdi-strikt» (nu under trykning i «Videnskabsselskabs« forh.», 1894); af
tidligere arbeider kan særlig nævnes Th. Kjerulfs og T. Dahll’s
geologiske beskrivelse «Om Kongsbergs Ertsdistrikt» i «Nyt Magazin
for Naturvidenskaberne», b. 11, 1861; videre indstillingerne af de
kongelige kommissioner af 1833, 1851, 1865 og 1885.
B. Koboltforekomsten paa Modum og i Snarum. De
vigtigste her optrædende koboltertser er koboltglans, med omkring 30 pct.
kobolt og koboltholdig arsenkis, med oftest 6 — 8, undertiden helt
op til 18 pct. kobolt; desuden forekommer, om end i underordnet
mængde, et koboltmineral «tesseralkis», som hidtil kun er kjendt fra
Modum-feltet og som efter hovedgruben Skutterud paa Modum ogsaa
har faaet navnet «skutterudit«. Disse koboltmineraler ledsages
endvidere af lidt kobberkis, svovlkis, magnetkis, brogetkobber,
yttro-titanit osv.
Ertserne er paa Modum fint indsprængte i grundfjeldets skifere
(gneis, kvartsskifer osv.), dannende et saakaldt «falbaand», der,
omend med visse afbrydelser, følges i omkring 12 km.s længde,
fra Skutterudgruberne i syd over Jupedals skjærp, Hovdekollen,
De-vigkollen til det gamle Snarums verks gruber i nord; videre er der
ogsaa et mindre «falbaand» et par km. øst for hoved-«falbaandet»,
lidt nord for Snarum kirke. Hoved-« falbaandets» bredde gaar
undertiden op til flere 100 m., hvad dog er saaledes at forstaa, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
